Herunder er vist de seneste sider der er oprettet på dette website. Seneste siderBilag til energiproduktion på LF17. oktober 2020Bilag til energiproduktion på LF Denne side er “serviceside” for Energiproduktion i Lolland Kommune. Prisen er ikke det vigtigste…. Solceller ved Skodsebølle. Er der lige ret for…..?. Hvem får mest udbytte af solceller ?. Svar fra Henning Alfred.... Knuthenborg en vindmøllepark18. april 2020Siden er oprettet 29. januar 2012 Opdateret 29.01.2012. Knuthenborg – en vindmøllepark Torsdag den 26. januar 2012 godkendte Lolland Byråd en lokalplan der giver mulighed for opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde på et areal ejet af Knuthenborg. Ligesom ved andre mølleprojekter var der ( helt naturligt ) en stor lokal modstand mod opsætningen af disse kraftværker. Denne modstand blev, føler modstanderne, totalt overhørt af vore lokale politikere bla. med henvisning til at Lolland Kommune’s grønne profil skal overholdes. Det som modstanderne er bekymret for er støj, specielt lavfrekvent støj som jo er problematisk. Vi bliver ellers tudet ørerne fulde med at Lolland producerer mere el end vi kan bruge – end ikke dette kan få vore politikere til at “trække håndbremsen” og vurdere om møllemodstandernes argumenter er mere end almindeligt brok. Det som jeg er mest imponeret over, er trods alt at et byrådsmedlem ved hjælp af en støjmåler kan konstatere at der ingen støj er fra en kæmpevindmølle – en vindmølle der endnu ikke er opført. For mit eget vedkommende behøver jeg ikke nævnte udstyr for vurdere lyden fra vindmøller. Jeg åbner blot havedøren og kan konstatere at selv “små møller” med en navhøjde på 43 meter giver lyde. Om denne lyd er genrende ? – det er en vurdering. Jeg undrer mig i hvert fald over at det ikke er muligt at fabrikere en vindmølle der kan leve i pagt med naturen. Jeg mener at samfundet for længe har satset ( og støttet ) ensidigt på vindkraft som den eneste af mange former for vedvarende energi. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo.... Kæmpevindmøller på Lolland18. april 2020Siden er oprettet 23. december 2011 Opdateret 01.01.2012. Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller ….. Efter at det er blevet kendt at der skal placeres et stort antal kæmpevindmøller på land her på Lolland, har der naturligt nok været en del protester fra de naboer der vil blive berørt af placeringen af disse kraftværker. Naboer til denne størrelse vindmøller vil sige beboere i en radius af 2 km eller måske mere. Det der bekymrer disse mennesker mest er den lavfrekvente støj, der bliver udsendt fra vindmøller – en støj der kun svært vil være målbar, men er kilden til ikke blot irritation, men i lige så høj grad en kilde til varig skade på helbredet. Risikoen for disse skader bliver blot ignoreret af politikerne i Lolland Kommunes bestemmende organer. Det er her på sin plads at præcisere at jeg ikke er modstander af hverken vedvarende energi generelt eller af vindenergi i særdeleshed – tværtimod – jeg tænker hele tiden på energioptimering i mit daglige arbejde. Vi må og skal finde et alternativ til de kraftkilder, der er baseret på kulbrinter – vi er i elvte time – kravet omkring vindenergi må som et minimum være at denne energiform kan “trives” i skøn forening med såvel naturen som os mennesker ( vi mennesker er trods alt også en del af naturen ), og ikke kun skal tilføre ejerne midler i form af statsstøtte – en statsstøtte vi som strømforbrugere betaler. Den teknik der er nødvendig for at vindmøller kan producere energi i fint samspil med naturen, synes ikke at være til stede på nuværende tidspunkt. Det er, efter min mening, ej heller sandsynligt at den fremkommer i den nære fremtid. Dette skyldes naturligvis en kombination af den støtte der gives til vindenergi og det fakta at kommunernes politikere og administration falder på halen over ord som grøn energi, C02 fri energi og “udvikling” af vindmøller. Set fra sidelinjen er den eneste synlige udvikling af vindmøller at “pinden” er blevet højere og generatoren større – begge dele for investorernes skyld. Hvis der var gjort et hæderligt forsøg på at nedbringe støjgenerne samtidig, var energiformen mere “spiselig” for os som borgere ( og naboer ). Hvis man bruger min egen branche ( auto ) som målestok for støjnedbringelse, er der en himmelråbende forskel på hvad der sket på henholdsvis biler og vindmøller indenfor den samme tidshorisont. En bil er udviklet så den både yder mere og støjer mindre for såvel brugeren som for det externe miljø – en udvikling der oven i købet er sket på kommercielle vilkår. For mig som udenforstående må jeg konstatere at støjen fra vindmøller er ligefrem proportional med ydelsen. Det bliver fra Lolland Kommune fremhævet at gældende lovgivning iht. støj fra møllerne vil blive overholdt – ingen tvivl om det – spørgsmålet er blot om lovgivningen beskytter os borgere på en forsvarlig måde. Vi ved jo alle at når møllerne står der i landskabet, er der ingen der tør gribe ind og kræve støjgrænserne strammet – tilgivelse er lettere end tilladelse. Fra vor private bopæl på Nystedvej 32 i Maribo har vi udsigt til 2 “vindmølleklynger” ( en klynge er tilsyneladende en lige linie hvor møllerne er placeret ) – hvor specielt “Forneby møllerne” er hvad jeg vil kalde “kraftigt hørbare” på tidspunkter af døgnet hvor øvrig baggrundsstøj er minimal – specielt når vinden kommer fra sydøst. Ved denne vindretning ( der er lig med linien hvor møllerne er placeret – linien skærer Nystedvej lige uden for vor bopæl) kan vi “nyde” den alternative og vedvarende energiform. Der skal ikke herske tvivl om at denne støj er lovlig og indenfor den grænseværdi der er udstukket for området – samme grænseværdi der i øvrigt gælder for vor værkstedsejendom i Maribo’s nordlige industriområde. Disse møller har en navhøjde på ca. 40 meter – kæmpemøllerne, der nu skal opføres, får en navhøjde på 80 meter eller mere. Generatoren på disse megamøller afgiver en effekt der svarer til 30 motorer fra en rimelig kraftig familiebil. Uden at være specialist i akustik, har jeg en formodning om at denne energiudveksling mellem vind, transmission og el-net vil give vibrationer der vil forplante sig gennem mølletårnet, fundament og via trykbølger til den omkringliggende natur i et ikke forsvarligt omfang. Hver gang der diskuteres vindmøller ( og i særdeleshed kæmpemøller ), fremhæves det enten fra bygherren eller fra politikere at denne mølleklynge vil kunne forsyne x-tusinde husstande med strøm. Rigtigt – men under forudsætning af at det blæser. Vindmøller lever jo under det grundhandikap at de producerer strøm som vinden blæser. Er vort samfund indstillet på kun at anvende denne “grønne strøm når den er der” ? Eller forventer vi at kunne brygge en kop kaffe, tænde vor pc eller udføre vort arbejde når det passer os. Der er ingen tvivl om at vi forventer at der altid er strøm i kontakten ( i rigelige mængder ) og at vi kan bruge den nødvendige energi når det passer os. Foruden nogle producerende vindmøller er det derfor nødvendigt med noget regulerkraft – strøm der kan kobles ind når vindkraften er minimal eller ikke eksisterende. Denne regulerkraft kan jo komme fra alle andre typer kraftværker i Danmark eller fra vore nabolande. Såfremt disse nabolande satser lige så hårdt på vindkraft som Danmark, må vi så håbe på at der er stor forskel på vinden her i Norden – så stor forskel at der er strøm til alle ( vi skal jo nødig bede de kulbaserede kraftværker om “hjælp” – vel ? ) Alternativt må vi satse samlet på alternative energiformer. Jeg har en formodning om at såfremt vi spreder vores energiforsyning på mange forskellige alternative ( og vedvarende ) energiformer, står vi stærkere i fremtiden. Jeg tænker her på brugen af solenergi, bølgeenergi, biomasse, alt sammen i kombination med vindenergi – jo flere energikilder – jo større chance for stabilitet i energiproduktionen. I ønsket om en stabil enerforsyning i fremtiden kommer man ikke uden om at tale om lagring af strøm under én eller anden form. Her på Lolland har der været eksperimenteret med lagring af overskudsstrøm fra vindmøller ved hjælp af brint. Det er en “knaldhamrende” god íde -synd vi ikke hører mere om dette nødvendige tiltag ( websiden www.h2-lolland.dk omhandler ikke længere dette projekt ligesom materialet omkring samme på www.lolland.dk og www.seas-nve.dk skønnes at være af ældre dato ). Lagring af vindmøllestrøm ved hjælp af brint har ( iflg. plancher i H2-Interaction i Vestenskov ) været kendt siden 1890’erne. Jeg har ofte spurgt mig selv : Hvorfor er denne vigtige brik i “energispillet” ikke udviklet i samme hast som der er opsat vindmøller overalt i Danmark ? Produktion at brint ved hjælp af strøm har en forholdsvis lav effektivitet – det er også tilfældet når brinten igen skal omdannes til strøm. Ved “tilbageførelsen” er effektiviteten dog noget højere, såfremt varmen fra brændselsceller medtages i beregningen. For hele denne lagringsproces gælder det at “vi skal se at komme i gang” og få noget erfaring – effektiviteten vil helt sikkert stige i takt med brugen ( og udviklingen ). Selv om effektiviteten er lav i begyndelsen “vinder” vi alligevel, såfremt alternativet til energilagring er salg af overskudsstrøm til en lav pris – det må trods alt være bedre at bruge energien “i eget hus”. Stop nu den opsætning af vindmøller indtil de andre vedvarende energiformer “også har fået en chance” – det er alt for ensidigt kun at satse på vindenergi. Vindenergi har været udråbt som den store redning og ligefrem blevet kaldt “forureningsfri energi”. En vindmølle er også forureningsfri fra det øjeblik den igangsættes og indtil første driftstop. Uden for denne periode “produceres” der forurening i større eller mindre omfang. Der er ingen der taler om hvor energikrævende det er at producere og opsætte en mølle – ej heller hvilken forurening der er forbundet med skrotning af de udtjente møller – naturligvis specielt vingerne. Det er på tide at vore politikere ser energiforsyningen i et noget større ( og mere langsigtet ) perspektiv og ikke blot falder på halen over de investorer der ønsker at opsætte ( statstøttede ) kæmpevindmøller på vores lille flade ø. Iflg. Folketidende i forbindelse med EON’s 1 års fødselsdagsfest for Rødsand 2 udtalte Hr. Borgmester Stig Vestergaard, at såfremt energiselskabet ønskede at placere flere havvindmøller her i det sydlige Danmark “kunne de blot sige til” – Lolland Kommune ville være behjælpelig. Yderligere udtalte Hr. Stig Vestergaard : “Jeg er sikker på at kommunens borgere hellere vil se på havvindmøller end på 149 meter høje møller på land”. Gad vide hvor han ved det fra ? En kommune er et serviceorgan for os borgere, og skal derfor træffe afgørelser til fordel for flest mulige i vort lille samfund – det er dog almindeligt i et nærdemokrati at også mindretallet høres og respekteres. I “møllesagerne” ( og vedr. spildevandsplanen ) får man det indtryk at Lolland Kommune som administrativ enhed ( incl. politikere ) er en direkte modpol til os borgere – et forhold der gør at møllemodstanderne føler at de ikke bliver hørt, og kun bliver betragtet som nogle brokkehoveder som undertegnede. Når der er tale om så store kraftværker som de omtalte kæmpemøller, er der en begrundet mistanke for at livskvaliteten for de omkringboende bliver stærkt forringet – en mistanke som bør komme de berørte til gode. Når ( hvis ) der skal opsættes yderligere vindmøller af kæmpestørrelsen, bør denne udvidelse ske på havet for at genere mindst muligt – samtidig er det her der er den største ydelse at hente. Den øverste chef for Siemens Wind Power har for nylig udtalt, at prisen på havbaserede møller inden for nogle få år vil falde 35 – 40 % – et prisfald der hjælpes på vej af udsigten til mindre statsstøtte på de store markeder for vindkraft. Der er derfor ingen grund til at bruge økonomien som undskyldning for opsætning af kæmpevindmøller på land. Nå, her den 23. dec. 20111 kunne man i Radio Sydhavsøerne høre at Lolland Byråd havde gokendt lokalplanen for Tjørneby og derved givet grønt lys for opsætning af vindmøller op til en totalhøjde på 150 meter. Møllemodstanderne i området har tabt – hvad der er lige så galt er at demokratiet her i Lolland Kommune har tabt. Den konservative byrådspolitiker, Daniel Blak Pedersen, har udtalt at der er mange flere der kan have glæde af den “grønne energi” som møllerne vil producere end de 300 der har protesteret mod planerne. Jeg vil ikke her kommentere denne udtalelse yderligere – blot konstatere at det for mig er forståeligt at Konservative nærmer sig spærregrænsen. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo.... Maribo i 1987 set fra TDC mast19. januar 2020Maribo set fra TDC’s mobilmast. De viste fotos er optaget fra toppen af TDC’s mobilmast på Anker Jørgensens Vej i forbindelse med opførelsen i 1987. Du kan åbne en større udgave af fotos ved at klikke på det ønskede. Herefter er der mulighed for at “spole” de enkelte fotos frem / tilbage ved at klikke på pile. Luk “slide-showet” igen ved at trykke “Esc” på dit tastatur. Fotos har været gemt ( men ikke glemt ) i en længere årrække og er først nu her i januar 2020 lagt op på denne side. Brug dem til at gætte hvad der ses på de enkelte fotos – ja, og husk at de er “taget” fra nævnte mast der er “næsten nabo” til Maribo Varmeværk og “Specialarbejderskolen” ( som vi lokale stadig kalder uddannelsesinstitutionen ).... Pilealle18. januar 2020Pileallé 5 18. januar 2020 Manglende vandprøver ses som en rygende pistol. ... Maribo25. december 2019Lilletorv i Maribo. Klik på foto for at se et større. Maribo By Maribo By ( link ) Denne side handler om begivenheder, løst og fast om "det der foregår i byen" Nørresø ved Maribo. Klik på foto for at se et større. Omkring Maribo Omkring Maribo ( link ) På denne side finder du forskellige beskrivelser, situationer og andet der ikke nødvendigvis er foregået / skal foregå i selve Maribo By - deraf titlet "Omkring Maribo". Industriområde i Maribo tæt ved motorvejen. Se et større billede ved at klikke på foto Maribo Industriområde Maribo industriområde ( link ) Maribo's industriområde var tidligere "kun" området ved C.E.Christiansens Vej og sidevejen Victor Kolbyes Vej m.fl.. Dette område har nu udviklet sig, måske ikke stærkt, men udviklet er det da til områderne ved Rødbyvej og ved Vestre Landevej. Ja, ved Rødbyvej har i rigtig mange år ligget Maribo Sukkerfabrik, senere K.Balling Engelses A/S og nu en industripark. Området ved Venstre Landevej kaldes "Afkørsel 48" efter afkørslen fra Motorvejen. Det først nævnte område ved C.E.Christiansens Vej er også udvidet med andre vejre opkaldt efter Maribo's borgmestre som Werner Larsens Vej ( bageren ) og A.Steen Nielsens Vej ( skolepsykologen fra Nordjylland der vil være kendt af mange her i området - ikke mindst mig ).... Test22. december 2019Overskrift 1 ☁ ☺ ✊ ✋ ✨ ❄ ☀ ⛅ ☔ ⛄ ☎ ✂ ☑ ✉☏ ⚽ ⛳ ☕ ⌛ ⌚ ✏ ⛺ ⛵ ✈ ⛽ ⛔ ❤ ☢ ➡£ ❗... Refa og den varme luft21. december 2019Siden er oprettet 21. januar 2015. 150 kroner – uanset hvad .. eller REFA og den varme luft. På baggrund af et radiospot som REFA gennem en længere periode omkring årsskiftet 2014 / 2015 har “kørt” i Radio Sydshavsøerne besøgte jeg og en medarbejder REFA’s Genbrugsplads i Maribo torsdag den 15. januar 2015 med noget kloakaffald – men blev afvist, hvilket vi stillede os uforstående over for. I 2011 blev det ved lov bestemt at virksomheder skulle have adgang til områdets genbrugspladser – genbrugspladser som drives af det fælleskommunale selskab REFA. Det blev derfor pålagt alle os virksomhedsejere at betale et fast beløb til dette selskab – uanset om det var muligt for virksomheden at benytte pladsens tilbud. På grund af dette nye tiltag var jeg nødt til, af økonomiske grunde, at opsige min miljøaftale med STENA MILJØ og i stedet benytte den lokale genbrugsplads til aflevering af affald fra mit autoværksted. Ét år efter blev denne ordning imidlertid ændret til en “kuponordning” ( plus et fast administrationsgebyr til REFA ) – altså betaling pr. besøg / aflevering. Erhvervslivet her i området har tilsyneladende stiltiende accepteret denne ændring, idet ingen andre end Flemming Petersen ( GAULGÅRDENS TØMRER – SNEDKER ) og undertegnede har indgivet høringssvar til Lolland Kommune i forbindelse med denne ændring – se mere ved at klikke på dette link. Da jeg nu er “tvangsindlagt” til at betale til den fælleskommunale ordning, er det vel meget naturligt også at benytte REFA‘s genbrugsplads til aflevering af affald der fremkommer i min virksomhed. På min virksomheds adresse på Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo er der, som på alle andre grunde, rensebrønde for overfladevand. Her i området har vi den “fornøjelse” også at skulle rense denne brønd for aflejringer, der stammer fra overfladevandet på Victor Kolbyes Vej, foruden naturligvis det affald der stammer fra egen grund og tagnedløb. Grunden til dette “fænomen” skyldes at afløbsbrønde på førnævnte vej er lavet uden mulighed for slamopsamling – det løber derfor tilbage til os grundejere i området ( oplysninger jeg har fået af både en mangeårig medarbejder i Maribo Kommune’s administration og af en ejer af en lokal “kloakspuler” ). Jeg havde samlet noget af dette kloakaffald fra flere rensninger, emballeret det i klare plastsække og ville aflevere dette sammen med et par brugte computerskærme og brugte bremseklodser fra vort autoværksted på Maribo Genbrugsplads. Gennem flere uger har jeg lagt mærke til teksten i REFA‘s radiospot, hvor hovedbudskabet ( eller i hvert fald de vendinger jeg havde hæftet mig ved ) var følgende ( sammendrag – se den komplette tekst nedenfor ) 150 kroner uanset hvad og erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Vi fik lov at aflæsse computerskærme og bremseklodser – men efter at have set en prøve af det nævnte kloakaffald blev vi af REFA‘s medarbejder nægtet at aflevere dette med henvisning til en skriftlig information som denne arbejder efter. Jeg blev tilbudt at se dette materiale ligesom han tilbød at ringe til sin overordnede, der så ville forklare mig hvilke fraktioner jeg kunne aflevere på Maribo Genbrugsplads. Begge dele havde jeg dog ingen interesse i, da jeg jo kun kan ( og skal ) forholde mig til den information, der er offentlig tilgængelig f.eks. på www.refa.dk. Denne hjemmeside havde jeg “gennemsurfet” inden vores besøg på genbrugspladsen, og der var ingen “hits” ved søgning på “kloak” ( www.refa.dk har søgefelt til informationssøgning på sitet ). Jeg kunne jo også henvise til radiospottet i Radio Sydhavsøerne, hvor jeg havde medbragt teksten ( jeg havde forinden optaget radiospottet og efterfølgende “afskrevet” det ). Nå, men så kørte vi hjem igen med vort kloakaffald og kunne glæde os over at vi ikke skulle aflevere den netop indkøbte affaldskupon til kr. 150,00 excl. moms – kloakaffald sælges / bortgives, kun kørt 8 km. Efterfølgende sendte jeg en mail til REFA om mine oplevelser – denne mail kan ses ved at klikke på dette link. Til denne fik jeg følgende svar fra en sektionsleder i REFA: Information er en svær ting.Prisen på farligt affald er uændret. Vi er ked af misforståelsen. Som tak for dette for mig uddybende svar sendte jeg følgende tekst : Tak for det fyldestgørende svar på min fremsatte problemstilling. Du skriver i dit uddybende svar : “Information er en svær ting”. Jeg kan så tilføje : “Forståelse er lige så svært”: God Weekend. Jeg var ikke vidende om at kloakaffald var farligt affald. Jeg kan jo så tilføje at denne information heller ikke findes på www.refa.dk. Efterfølgende kontaktede denne sektionsleder mig på telefon, og vi fik en fornuftig snak om problemstillingen omkring information på REFA‘s website og radiospot – en samtale hvor jeg startede med at fortælle at jeg følte mig “røvrendt”. Min konklusion : REFA‘s markedsføring er ren varm luft og propaganda af værste slags. Det er muligt at REFA har brug for at promovere sig over for erhvervslivet – men gør det dog på en sober og professionel måde. Havde der været tale om en privat virksomhed som f.eks. min egen, hvor jeg uden forbehold ( eller henvisninger ) reklamerede med “Olieskift på alle biler til kr. 649,00” og jeg efterfølgende udtalte : Nej, ikke på din bil fordi…. I heldigste fald havde jeg fået en bøde for ulovlig markedsføring. I tilfældet med REFA føler dette offentligt ejede selskab sig tilsyneladende højt hævet over de regler der gælder for andre udbydere af serviceydelser her i landet. REFA‘s “udtalelser” er ren varm luft – forståeligt nok at der sælges fjernvarne gennem sportsklubben REFA Energi A/S – men ikke nok til at opretholde et positivt regnskabsresultat – men det kommer utvivlsomt – godt hjulpet på vej af afdelingen for markedsføring. Iflg. loven om ophavsret må jeg ikke gengive radiospottet her på sitet – du må nøjes med at læse en afskrift som er vist nedenfor. Radiospot fra REFA hørt i og skrevet af fra Radio Sydhavsøerne : Er du selvstændig ? Ja, jeg er stolt over at være selvstændig. Så har du også erhvervsaffald ? Ja, lidt affald har man vel altid. Kører du på genbrugspladsen ? Jo, det slipper man jo ikke for. Så har jeg en god nyhed. Lad mig høre. Nu behøver du kun én erhvervskupon hver gang du kører på genbrugspladsen. Vil det sige at jeg … ? Det vil sige at du for 150 kr. + moms pr. gang kan købe adgang til genbrugspladsen. 150 kr. + moms ? Men så kan du også komme i hvilken som helst bil – stor eller lille – med eller uden trailer. Med eller uden trailer ? Ja, nemlig – ikke flere julelege – én pris pr. gang uanset hvad. Det lyder enkelt. Det er det også og det er nemt for dig og nemt for vores folk på genbrugspladsen – én pris og én erhvervskupon – erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Radiospot slut ! Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 maribo.... Test-for-info9. oktober 2019Testside for info... Pjat plat eller23. juli 2019Pjat, plat eller…. Hvad er dette ? En mobiltelefon. Hvad er dette ? En forlygtepære. Hvad er dette ? Mobilepay....
