Herunder er vist de seneste sider der er oprettet på dette website. Seneste siderKnuthenborg en vindmøllepark18. april 2020Siden er oprettet 29. januar 2012 Opdateret 29.01.2012. Knuthenborg – en vindmøllepark Et kirketårn er ikke højt – i forhold til “dagens vindmølle”. Klik på foto for at se en større udgave. Torsdag den 26. januar 2012 godkendte Lolland Byråd en lokalplan der giver mulighed for opsætning af vindmøller på op til 150 meters højde på et areal ejet af Knuthenborg. Ligesom ved andre mølleprojekter var der ( helt naturligt ) en stor lokal modstand mod opsætningen af disse kraftværker. Denne modstand blev, føler modstanderne, totalt overhørt af vore lokale politikere bla. med henvisning til at Lolland Kommune’s grønne profil skal overholdes. Det som modstanderne er bekymret for er støj, specielt lavfrekvent støj som jo er problematisk. Vi bliver ellers tudet ørerne fulde med at Lolland producerer mere el end vi kan bruge – end ikke dette kan få vore politikere til at “trække håndbremsen” og vurdere om møllemodstandernes argumenter er mere end almindeligt brok. Det som jeg er mest imponeret over, er trods alt at et byrådsmedlem ved hjælp af en støjmåler kan konstatere at der ingen støj er fra en kæmpevindmølle – en vindmølle der endnu ikke er opført. For mit eget vedkommende behøver jeg ikke nævnte udstyr for vurdere lyden fra vindmøller. Jeg åbner blot havedøren og kan konstatere at selv “små møller” med en navhøjde på 43 meter giver lyde. Om denne lyd er genrende ? – det er en vurdering. Jeg undrer mig i hvert fald over at det ikke er muligt at fabrikere en vindmølle der kan leve i pagt med naturen. Jeg mener at samfundet for længe har satset ( og støttet ) ensidigt på vindkraft som den eneste af mange former for vedvarende energi. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo.... Kæmpevindmøller på Lolland18. april 2020Siden er oprettet 23. december 2011 Opdateret 01.01.2012. Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller ….. Område ved Sakskøbing der er “udtænkt”til placering af kæmpe vindmøller. Efter at det er blevet kendt at der skal placeres et stort antal kæmpevindmøller på land her på Lolland, har der naturligt nok været en del protester fra de naboer der vil blive berørt af placeringen af disse kraftværker. Naboer til denne størrelse vindmøller vil sige beboere i en radius af 2 km eller måske mere. Det der bekymrer disse mennesker mest er den lavfrekvente støj, der bliver udsendt fra vindmøller – en støj der kun svært vil være målbar, men er kilden til ikke blot irritation, men i lige så høj grad en kilde til varig skade på helbredet. Risikoen for disse skader bliver blot ignoreret af politikerne i Lolland Kommunes bestemmende organer. Det er her på sin plads at præcisere at jeg ikke er modstander af hverken vedvarende energi generelt eller af vindenergi i særdeleshed – tværtimod – jeg tænker hele tiden på energioptimering i mit daglige arbejde. Vi må og skal finde et alternativ til de kraftkilder, der er baseret på kulbrinter – vi er i elvte time – kravet omkring vindenergi må som et minimum være at denne energiform kan “trives” i skøn forening med såvel naturen som os mennesker ( vi mennesker er trods alt også en del af naturen ), og ikke kun skal tilføre ejerne midler i form af statsstøtte – en statsstøtte vi som strømforbrugere betaler. Den teknik der er nødvendig for at vindmøller kan producere energi i fint samspil med naturen, synes ikke at være til stede på nuværende tidspunkt. Det er, efter min mening, ej heller sandsynligt at den fremkommer i den nære fremtid. Dette skyldes naturligvis en kombination af den støtte der gives til vindenergi og det fakta at kommunernes politikere og administration falder på halen over ord som grøn energi, C02 fri energi og “udvikling” af vindmøller. Set fra sidelinjen er den eneste synlige udvikling af vindmøller at “pinden” er blevet højere og generatoren større – begge dele for investorernes skyld. Hvis der var gjort et hæderligt forsøg på at nedbringe støjgenerne samtidig, var energiformen mere “spiselig” for os som borgere ( og naboer ). Hvis man bruger min egen branche ( auto ) som målestok for støjnedbringelse, er der en himmelråbende forskel på hvad der sket på henholdsvis biler og vindmøller indenfor den samme tidshorisont. En bil er udviklet så den både yder mere og støjer mindre for såvel brugeren som for det externe miljø – en udvikling der oven i købet er sket på kommercielle vilkår. For mig som udenforstående må jeg konstatere at støjen fra vindmøller er ligefrem proportional med ydelsen. Det bliver fra Lolland Kommune fremhævet at gældende lovgivning iht. støj fra møllerne vil blive overholdt – ingen tvivl om det – spørgsmålet er blot om lovgivningen beskytter os borgere på en forsvarlig måde. Vi ved jo alle at når møllerne står der i landskabet, er der ingen der tør gribe ind og kræve støjgrænserne strammet – tilgivelse er lettere end tilladelse. Fra vor private bopæl på Nystedvej 32 i Maribo har vi udsigt til 2 “vindmølleklynger” ( en klynge er tilsyneladende en lige linie hvor møllerne er placeret ) – hvor specielt “Forneby møllerne” er hvad jeg vil kalde “kraftigt hørbare” på tidspunkter af døgnet hvor øvrig baggrundsstøj er minimal – specielt når vinden kommer fra sydøst. Ved denne vindretning ( der er lig med linien hvor møllerne er placeret – linien skærer Nystedvej lige uden for vor bopæl) kan vi “nyde” den alternative og vedvarende energiform. Der skal ikke herske tvivl om at denne støj er lovlig og indenfor den grænseværdi der er udstukket for området – samme grænseværdi der i øvrigt gælder for vor værkstedsejendom i Maribo’s nordlige industriområde. Disse møller har en navhøjde på ca. 40 meter – kæmpemøllerne, der nu skal opføres, får en navhøjde på 80 meter eller mere. Generatoren på disse megamøller afgiver en effekt der svarer til 30 motorer fra en rimelig kraftig familiebil. Uden at være specialist i akustik, har jeg en formodning om at denne energiudveksling mellem vind, transmission og el-net vil give vibrationer der vil forplante sig gennem mølletårnet, fundament og via trykbølger til den omkringliggende natur i et ikke forsvarligt omfang. Hver gang der diskuteres vindmøller ( og i særdeleshed kæmpemøller ), fremhæves det enten fra bygherren eller fra politikere at denne mølleklynge vil kunne forsyne x-tusinde husstande med strøm. Rigtigt – men under forudsætning af at det blæser. Vindmøller lever jo under det grundhandikap at de producerer strøm som vinden blæser. Er vort samfund indstillet på kun at anvende denne “grønne strøm når den er der” ? Eller forventer vi at kunne brygge en kop kaffe, tænde vor pc eller udføre vort arbejde når det passer os. Der er ingen tvivl om at vi forventer at der altid er strøm i kontakten ( i rigelige mængder ) og at vi kan bruge den nødvendige energi når det passer os. Foruden nogle producerende vindmøller er det derfor nødvendigt med noget regulerkraft – strøm der kan kobles ind når vindkraften er minimal eller ikke eksisterende. Denne regulerkraft kan jo komme fra alle andre typer kraftværker i Danmark eller fra vore nabolande. Såfremt disse nabolande satser lige så hårdt på vindkraft som Danmark, må vi så håbe på at der er stor forskel på vinden her i Norden – så stor forskel at der er strøm til alle ( vi skal jo nødig bede de kulbaserede kraftværker om “hjælp” – vel ? ) Alternativt må vi satse samlet på alternative energiformer. Jeg har en formodning om at såfremt vi spreder vores energiforsyning på mange forskellige alternative ( og vedvarende ) energiformer, står vi stærkere i fremtiden. Jeg tænker her på brugen af solenergi, bølgeenergi, biomasse, alt sammen i kombination med vindenergi – jo flere energikilder – jo større chance for stabilitet i energiproduktionen. I ønsket om en stabil enerforsyning i fremtiden kommer man ikke uden om at tale om lagring af strøm under én eller anden form. Her på Lolland har der været eksperimenteret med lagring af overskudsstrøm fra vindmøller ved hjælp af brint. Det er en “knaldhamrende” god íde -synd vi ikke hører mere om dette nødvendige tiltag ( websiden www.h2-lolland.dk omhandler ikke længere dette projekt ligesom materialet omkring samme på www.lolland.dk og www.seas-nve.dk skønnes at være af ældre dato ). Lagring af vindmøllestrøm ved hjælp af brint har ( iflg. plancher i H2-Interaction i Vestenskov ) været kendt siden 1890’erne. Jeg har ofte spurgt mig selv : Hvorfor er denne vigtige brik i “energispillet” ikke udviklet i samme hast som der er opsat vindmøller overalt i Danmark ? Produktion at brint ved hjælp af strøm har en forholdsvis lav effektivitet – det er også tilfældet når brinten igen skal omdannes til strøm. Ved “tilbageførelsen” er effektiviteten dog noget højere, såfremt varmen fra brændselsceller medtages i beregningen. For hele denne lagringsproces gælder det at “vi skal se at komme i gang” og få noget erfaring – effektiviteten vil helt sikkert stige i takt med brugen ( og udviklingen ). Selv om effektiviteten er lav i begyndelsen “vinder” vi alligevel, såfremt alternativet til energilagring er salg af overskudsstrøm til en lav pris – det må trods alt være bedre at bruge energien “i eget hus”. Stop nu den opsætning af vindmøller indtil de andre vedvarende energiformer “også har fået en chance” – det er alt for ensidigt kun at satse på vindenergi. Vindenergi har været udråbt som den store redning og ligefrem blevet kaldt “forureningsfri energi”. En vindmølle er også forureningsfri fra det øjeblik den igangsættes og indtil første driftstop. Uden for denne periode “produceres” der forurening i større eller mindre omfang. Der er ingen der taler om hvor energikrævende det er at producere og opsætte en mølle – ej heller hvilken forurening der er forbundet med skrotning af de udtjente møller – naturligvis specielt vingerne. Det er på tide at vore politikere ser energiforsyningen i et noget større ( og mere langsigtet ) perspektiv og ikke blot falder på halen over de investorer der ønsker at opsætte ( statstøttede ) kæmpevindmøller på vores lille flade ø. Iflg. Folketidende i forbindelse med EON’s 1 års fødselsdagsfest for Rødsand 2 udtalte Hr. Borgmester Stig Vestergaard, at såfremt energiselskabet ønskede at placere flere havvindmøller her i det sydlige Danmark “kunne de blot sige til” – Lolland Kommune ville være behjælpelig. Yderligere udtalte Hr. Stig Vestergaard : “Jeg er sikker på at kommunens borgere hellere vil se på havvindmøller end på 149 meter høje møller på land”. Gad vide hvor han ved det fra ? En kommune er et serviceorgan for os borgere, og skal derfor træffe afgørelser til fordel for flest mulige i vort lille samfund – det er dog almindeligt i et nærdemokrati at også mindretallet høres og respekteres. I “møllesagerne” ( og vedr. spildevandsplanen ) får man det indtryk at Lolland Kommune som administrativ enhed ( incl. politikere ) er en direkte modpol til os borgere – et forhold der gør at møllemodstanderne føler at de ikke bliver hørt, og kun bliver betragtet som nogle brokkehoveder som undertegnede. Når der er tale om så store kraftværker som de omtalte kæmpemøller, er der en begrundet mistanke for at livskvaliteten for de omkringboende bliver stærkt forringet – en mistanke som bør komme de berørte til gode. Når ( hvis ) der skal opsættes yderligere vindmøller af kæmpestørrelsen, bør denne udvidelse ske på havet for at genere mindst muligt – samtidig er det her der er den største ydelse at hente. Den øverste chef for Siemens Wind Power har for nylig udtalt, at prisen på havbaserede møller inden for nogle få år vil falde 35 – 40 % – et prisfald der hjælpes på vej af udsigten til mindre statsstøtte på de store markeder for vindkraft. Der er derfor ingen grund til at bruge økonomien som undskyldning for opsætning af kæmpevindmøller på land. Nå, her den 23. dec. 20111 kunne man i Radio Sydhavsøerne høre at Lolland Byråd havde gokendt lokalplanen for Tjørneby og derved givet grønt lys for opsætning af vindmøller op til en totalhøjde på 150 meter. Møllemodstanderne i området har tabt – hvad der er lige så galt er at demokratiet her i Lolland Kommune har tabt. Den konservative byrådspolitiker, Daniel Blak Pedersen, har udtalt at der er mange flere der kan have glæde af den “grønne energi” som møllerne vil producere end de 300 der har protesteret mod planerne. Jeg vil ikke her kommentere denne udtalelse yderligere – blot konstatere at det for mig er forståeligt at Konservative nærmer sig spærregrænsen. Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 – 4930 Maribo.... Maribo i 1987 set fra TDC mast19. januar 2020Maribo set fra TDC’s mobilmast. De viste fotos er optaget fra toppen af TDC’s mobilmast på Anker Jørgensens Vej i forbindelse med opførelsen i 1987. Du kan åbne en større udgave af fotos ved at klikke på det ønskede. Herefter er der mulighed for at “spole” de enkelte fotos frem / tilbage ved at klikke på pile. Luk “slide-showet” igen ved at trykke “Esc” på dit tastatur. Fotos har været gemt ( men ikke glemt ) i en længere årrække og er først nu her i januar 2020 lagt op på denne side. Brug dem til at gætte hvad der ses på de enkelte fotos – ja, og husk at de er “taget” fra nævnte mast der er “næsten nabo” til Maribo Varmeværk og “Specialarbejderskolen” ( som vi lokale stadig kalder uddannelsesinstitutionen ).... Pilealle18. januar 2020Pileallé 5 18. januar 2020 Manglende vandprøver ses som en rygende pistol. ... Maribo25. december 2019Lilletorv i Maribo. Klik på foto for at se et større. Maribo By Maribo By ( link ) Denne side handler om begivenheder, løst og fast om "det der foregår i byen" Nørresø ved Maribo. Klik på foto for at se et større. Omkring Maribo Omkring Maribo ( link ) På denne side finder du forskellige beskrivelser, situationer og andet der ikke nødvendigvis er foregået / skal foregå i selve Maribo By - deraf titlet "Omkring Maribo". Industriområde i Maribo tæt ved motorvejen. Se et større billede ved at klikke på foto Maribo Industriområde Maribo industriområde ( link ) Maribo's industriområde var tidligere "kun" området ved C.E.Christiansens Vej og sidevejen Victor Kolbyes Vej m.fl.. Dette område har nu udviklet sig, måske ikke stærkt, men udviklet er det da til områderne ved Rødbyvej og ved Vestre Landevej. Ja, ved Rødbyvej har i rigtig mange år ligget Maribo Sukkerfabrik, senere K.Balling Engelses A/S og nu en industripark. Området ved Venstre Landevej kaldes "Afkørsel 48" efter afkørslen fra Motorvejen. Det først nævnte område ved C.E.Christiansens Vej er også udvidet med andre vejre opkaldt efter Maribo's borgmestre som Werner Larsens Vej ( bageren ) og A.Steen Nielsens Vej ( skolepsykologen fra Nordjylland der vil være kendt af mange her i området - ikke mindst mig ).... Test22. december 2019Overskrift 1 ☁ ☺ ✊ ✋ ✨ ❄ ☀ ⛅ ☔ ⛄ ☎ ✂ ☑ ✉☏ ⚽ ⛳ ☕ ⌛ ⌚ ✏ ⛺ ⛵ ✈ ⛽ ⛔ ❤ ☢ ➡£ ❗... Refa og den varme luft21. december 2019Siden er oprettet 21. januar 2015. Kloakaffald kan man ikke aflevere på Refa’s genbrugspladser. 150 kroner – uanset hvad .. eller REFA og den varme luft. På baggrund af et radiospot som REFA gennem en længere periode omkring årsskiftet 2014 / 2015 har “kørt” i Radio Sydshavsøerne besøgte jeg og en medarbejder REFA’s Genbrugsplads i Maribo torsdag den 15. januar 2015 med noget kloakaffald – men blev afvist, hvilket vi stillede os uforstående over for. I 2011 blev det ved lov bestemt at virksomheder skulle have adgang til områdets genbrugspladser – genbrugspladser som drives af det fælleskommunale selskab REFA. Det blev derfor pålagt alle os virksomhedsejere at betale et fast beløb til dette selskab – uanset om det var muligt for virksomheden at benytte pladsens tilbud. På grund af dette nye tiltag var jeg nødt til, af økonomiske grunde, at opsige min miljøaftale med STENA MILJØ og i stedet benytte den lokale genbrugsplads til aflevering af affald fra mit autoværksted. Ét år efter blev denne ordning imidlertid ændret til en “kuponordning” ( plus et fast administrationsgebyr til REFA ) – altså betaling pr. besøg / aflevering. Erhvervslivet her i området har tilsyneladende stiltiende accepteret denne ændring, idet ingen andre end Flemming Petersen ( GAULGÅRDENS TØMRER – SNEDKER ) og undertegnede har indgivet høringssvar til Lolland Kommune i forbindelse med denne ændring – se mere ved at klikke på dette link. Da jeg nu er “tvangsindlagt” til at betale til den fælleskommunale ordning, er det vel meget naturligt også at benytte REFA‘s genbrugsplads til aflevering af affald der fremkommer i min virksomhed. På min virksomheds adresse på Victor Kolbyes Vej 9 i Maribo er der, som på alle andre grunde, rensebrønde for overfladevand. Her i området har vi den “fornøjelse” også at skulle rense denne brønd for aflejringer, der stammer fra overfladevandet på Victor Kolbyes Vej, foruden naturligvis det affald der stammer fra egen grund og tagnedløb. Grunden til dette “fænomen” skyldes at afløbsbrønde på førnævnte vej er lavet uden mulighed for slamopsamling – det løber derfor tilbage til os grundejere i området ( oplysninger jeg har fået af både en mangeårig medarbejder i Maribo Kommune’s administration og af en ejer af en lokal “kloakspuler” ). Jeg havde samlet noget af dette kloakaffald fra flere rensninger, emballeret det i klare plastsække og ville aflevere dette sammen med et par brugte computerskærme og brugte bremseklodser fra vort autoværksted på Maribo Genbrugsplads. Gennem flere uger har jeg lagt mærke til teksten i REFA‘s radiospot, hvor hovedbudskabet ( eller i hvert fald de vendinger jeg havde hæftet mig ved ) var følgende ( sammendrag – se den komplette tekst nedenfor ) 150 kroner uanset hvad og erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Vi fik lov at aflæsse computerskærme og bremseklodser – men efter at have set en prøve af det nævnte kloakaffald blev vi af REFA‘s medarbejder nægtet at aflevere dette med henvisning til en skriftlig information som denne arbejder efter. Jeg blev tilbudt at se dette materiale ligesom han tilbød at ringe til sin overordnede, der så ville forklare mig hvilke fraktioner jeg kunne aflevere på Maribo Genbrugsplads. Begge dele havde jeg dog ingen interesse i, da jeg jo kun kan ( og skal ) forholde mig til den information, der er offentlig tilgængelig f.eks. på www.refa.dk. Denne hjemmeside havde jeg “gennemsurfet” inden vores besøg på genbrugspladsen, og der var ingen “hits” ved søgning på “kloak” ( www.refa.dk har søgefelt til informationssøgning på sitet ). Jeg kunne jo også henvise til radiospottet i Radio Sydhavsøerne, hvor jeg havde medbragt teksten ( jeg havde forinden optaget radiospottet og efterfølgende “afskrevet” det ). Nå, men så kørte vi hjem igen med vort kloakaffald og kunne glæde os over at vi ikke skulle aflevere den netop indkøbte affaldskupon til kr. 150,00 excl. moms – kloakaffald sælges / bortgives, kun kørt 8 km. Efterfølgende sendte jeg en mail til REFA om mine oplevelser – denne mail kan ses ved at klikke på dette link. Til denne fik jeg følgende svar fra en sektionsleder i REFA: Information er en svær ting.Prisen på farligt affald er uændret. Vi er ked af misforståelsen. Som tak for dette for mig uddybende svar sendte jeg følgende tekst : Tak for det fyldestgørende svar på min fremsatte problemstilling. Du skriver i dit uddybende svar : “Information er en svær ting”. Jeg kan så tilføje : “Forståelse er lige så svært”: God Weekend. Jeg var ikke vidende om at kloakaffald var farligt affald. Jeg kan jo så tilføje at denne information heller ikke findes på www.refa.dk. Efterfølgende kontaktede denne sektionsleder mig på telefon, og vi fik en fornuftig snak om problemstillingen omkring information på REFA‘s website og radiospot – en samtale hvor jeg startede med at fortælle at jeg følte mig “røvrendt”. Min konklusion : REFA‘s markedsføring er ren varm luft og propaganda af værste slags. Det er muligt at REFA har brug for at promovere sig over for erhvervslivet – men gør det dog på en sober og professionel måde. Havde der været tale om en privat virksomhed som f.eks. min egen, hvor jeg uden forbehold ( eller henvisninger ) reklamerede med “Olieskift på alle biler til kr. 649,00” og jeg efterfølgende udtalte : Nej, ikke på din bil fordi…. I heldigste fald havde jeg fået en bøde for ulovlig markedsføring. I tilfældet med REFA føler dette offentligt ejede selskab sig tilsyneladende højt hævet over de regler der gælder for andre udbydere af serviceydelser her i landet. REFA‘s “udtalelser” er ren varm luft – forståeligt nok at der sælges fjernvarne gennem sportsklubben REFA Energi A/S – men ikke nok til at opretholde et positivt regnskabsresultat – men det kommer utvivlsomt – godt hjulpet på vej af afdelingen for markedsføring. Iflg. loven om ophavsret må jeg ikke gengive radiospottet her på sitet – du må nøjes med at læse en afskrift som er vist nedenfor. Radiospot fra REFA hørt i og skrevet af fra Radio Sydhavsøerne : Er du selvstændig ? Ja, jeg er stolt over at være selvstændig. Så har du også erhvervsaffald ? Ja, lidt affald har man vel altid. Kører du på genbrugspladsen ? Jo, det slipper man jo ikke for. Så har jeg en god nyhed. Lad mig høre. Nu behøver du kun én erhvervskupon hver gang du kører på genbrugspladsen. Vil det sige at jeg … ? Det vil sige at du for 150 kr. + moms pr. gang kan købe adgang til genbrugspladsen. 150 kr. + moms ? Men så kan du også komme i hvilken som helst bil – stor eller lille – med eller uden trailer. Med eller uden trailer ? Ja, nemlig – ikke flere julelege – én pris pr. gang uanset hvad. Det lyder enkelt. Det er det også og det er nemt for dig og nemt for vores folk på genbrugspladsen – én pris og én erhvervskupon – erhvervslivet er altid velkommen på REFA’s genbrugspladser. Radiospot slut ! Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 maribo.... Test-for-info9. oktober 2019Testside for info... Pjat plat eller23. juli 2019Pjat, plat eller…. Hvad er dette ? En mobiltelefon. Hvad er dette ? En forlygtepære. Hvad er dette ? Mobilepay.... Fars Dag i Bangs Have17. maj 2019Foto fra en tidligere Fars Dag i Bangs Have. Fars Dag i Bangs Have Igen i år bliver der arrangeret “Fars Dag I Bangs Have” med amerikanerbiler og specielle biler i mange variationer. “Nutidens biler” i form af PEUGEOT og SUBARU vil blive præsenteret af Clausen & Larsen fra Sakskøbing, ligesom der vil være mulighed for at tale om din bils vedligehold i form af rustbeskyttelse ( undervognsbehandling ) og andre nødvendigheder for at bevare værdien af din dyrekøbte investering. Udstilling af cykler, smagsprøver fra de lokale ølentusiaster er blot nogle af de muligheder du har for “at udvide din horisont”. Muligheden for “at se det hele lidt fra oven” fra én af Falck’s stigevogne “plejer” også at være en mulighed på “Fars Dag I Bangs Have”. Fra Bangs Have Pavillonen tilbydes stegt flæsk og persillesovs til rimelige penge ( da der på denne Grundlovsdag samtidig bliver afholdt Folketingsvalg kan det tænkes at flæsket er købt fra et overskudslager af “valgflæsk” – eller har vore politikere brugt hele “kvoten” – døm selv ). Klik på et billede herunder og skift ved at klikke på pile i sider. Afslut ved tryk på “Esc” ( foto er fra arrangementet i 2018 ).... Seneste sider11. november 2018Herunder er vist de seneste sider der er oprettet på dette website.... Seneste indlæg11. november 2018Herunder er vist alle indlæg på dette website i datoorden.... Upload-test15. marts 2018Upload-test [wordpress_file_upload uploadpath=”egenkontrol” fitmode=”responsive” maxsize=”234″ createpath=”true” showtargetfolder=”true” askforsubfolders=”true” selectbutton=”Udvælg filen” uploadbutton=”Send filen”]... slider-test6. januar 2018... Klostersøen i Maribo6. januar 2018Ved Klostersøen i Maribo Området ved Hotel Søpark, Klostersøen, Maribo Domkirke og Bangs have er utroligt smukt – men ankommer man til Hotel Søpark i januar måned efter mørkets frembrud og kører derfra inden solen står og man fornemmer det er dag ( hvis da overhovedet bliver rigtig lyst på de regnfulde dage ) er udsigten over Maribo Søerne noget man har tilgode. Indrømmet, udsigten ( og områdets fremtoning ) er da også langt bedre når kalenderen viser maj – september. Foto i slideshowet nedenfor er “taget” lørdag eftermiddag den 06. januar og resultatet er “ikke så ringe endda”… …men jeg laver en ny serie i sommer så I kan se forskellen og hvor området skulle være ryddet for værktøj, afspærringer, skurvogne og andet arbejdsrelaterede “forekomster”.... Cookies30. december 2017Dette website bruger cookies til statistik – og kun til statistik.... Nordic Medicare Maribo14. december 2017Siden er oprettet 14. december 2017. Nordic Medicare og Nykøbing Sygehus… …to institutioner der har “fået på puklen” i den lokale dagspresse. Min kone, Laila, har gennem en længere årrække haft problemer “med at gå ordentligt” – forstået på den måde at hun “har trukket” gevaldigt på det ene ben og derved haft en noget akavet gang. Laila har gentagne gange besøgt vores læge ( begge har nu, måske meget forståeligt, stoppet deres praksis ) med omtalte problem. Den første læge, som ellers efter sigende skulle være endog meget fagligt dygtig, indskrænkede fejlsøgningen til et røntgenfoto på Nakskov Sygehus af venstre knæ efterfulgt af et “der kan ikke gøres noget ved det”. Næste læge foretog en håndspålæggelse af denne kropsdel, anbefalede træning på motionscykel og en recept på stærke smertestillende piller. Lidelsen blev dog kun værre, hvorfor Laila, omend nødtvungent, bestilte tid hos “vores nye læge” – Nordic Medicare på Maribo Sundhedscenter den 17. oktober 2017 kl. 14.30. Vel ankommet til aftalte tidspunkt kunne vi blot vente på at det blev Laila’s tur – hvilket det blev 25 minutter forsinket. Nuvel – denne forsinkelse behøver ikke være afgørende for resultatet af konsultationen – men forventningerne blev skruet en smule ned. Efter nævnte forsinkelse kommer lægen ud til os – en medarbejder i samme aldersgruppe som os selv hvilket vil sige tæt på pensionsalderen. Vi regner dog os selv for at være seriøse erhvervsaktive, så dette forhold skal ikke tolkes negativt, hvilket vi så sandelig også blev overbevist om nogle få minutter senere. Efter Laila havde fortalt sin “historie” om “den gakkede gangart”, blev hun bedt om at “afmontere” ( det er ikke let at glemme “autosproget” ) sko og bukser, for derefter at lægge sig på briksen. Løft kroppen op i 90 grader var kommandoen – dit bækken er skævt var den første konklusion, hvorefter han sagde til mig : “Kom herover og se” ( gad vide om han kunne se på mig at jeg er nysgerrig på al fejlsøgning ). Han så naturligvis også på det venstre knæ som vi hele tiden havde formodet var kilden til problemet med Laila’s gang – men “vrikkede” også med højre ben og udbrød straks : “Din højre hofte er slidt” og igen viste han mig hvorfor han mente det. Under 5 minutter efter døren havde lukket sig bag os, var han i gang med at skrive det videre forløb med røntgenbilleder og kontakt til ortopædkirurger på Nykøbing Sygehus. 2 dage efter kørte Laila til Nakskov Sygehus og fik foretaget “røntgenfotografering” og mandag den 23. oktober blev hun indkaldt til forundersøgelse på Nykøbing Sygehus ( af nogle særdeles kompetente læger ). Konklusionen her var at Laila skulle have en ny højre hofte ( eller rettere et hofteled ) og ligeledes et venstre knæ. Hvad vil du have lavet først ? Laila valgte hofteoperation hvilket blev bekræftet af sundhedspersonalet var et fornuftigt valg. Den 06. november var Laila igen til en undersøgelse på Nykøbing Sygehus, onsdag den 08. november om eftermiddagen blev hun opereret – en operation der gik uden problemer. 15 timer efter var hun klar til den første del af genoptræningen. Hvordan var indlæggelsen på Nykøbing Sygehus ? Intet negativt at sige – kun søde, venlige og særdeles hjælpsomme medarbejdere på en ellers travl afdeling. Konklusion : Nordic Medicare & Nykøbing Sygehus – en kombination “der bare virker”. Laila er her 5 uger efter operation stadig i gang med genoptræning – men hun går allerede meget bedre end hun gjorde inden operationen… …men “historien” stopper ikke her. I foråret 2018 blev hun, som aftalt, kontaktet af Nykøbing Sygehus for aftale af det videre forløb med “udskiftning af knæled”. Medio april blev Laila indlagt til denne operation og som ved første indlæggelse : Alt foregik uden problemer og hun har kun positivt at sige om hele forløbet på nævnte sygehus. Efter begge operationer fik Laila hjælp af Lolland Kommune’s hjemmepleje i form af “sårpleje” og hjælp til “af- og påmontering” af den nødvendige støttestrømpe. Det er her også værd at bemærke at hjælpen fra den kommunale hjemmeside fortjener “6 stjerner ud af 5 mulige” – nej, der var ikke “meget pleje minus” forbundet med dette forløb. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, maribo. ... Maribo Domkirke opgravning18. november 2017Maribo Domkirke med belysning skænket af Lolland Håndværker & Industriforening i 2016. Belysning på Maribo Domkirke og gravearbejde i området “foran” kirke. Lolland Håndværker og Industriforening i fællesskab med Varelotteriet skænkede i vinteren 2016 et “lysanlæg” til menighedsrådet ved Maribo Domkirke så kirken atter kunne blive belyst i de mørke timer. I forbindelse med denne gave skulle der udføres nogle elektriske forbindelser til brug for de 2 kraftige LED – spot der blev placeret i græsplænen – forbindelser der krævede gravearbejde i græsplænen foran kirketårnet. Men gravearbejde, nej, fytte føj – så’en noget må ikke udføres i kirkens jord – nuvel, “dan haben wir anderen metoden”. Det var derfor nødvendigt “at skyde” forbindelsen under grønsværen med specialudstyr, i stedet for at udføre konventionel nedgravning – en proces der sandsynligvis ikke har gjort opsætningen billigere – men hvad bliver der ikke gjort for at tilfredsstille “Guds tjenere”. Nu er der gået halvandet år, og der er tilsyneladende kommet “nye boller på altervinen”. Som det kan ses på fotos nedenfor er hele området mellem Domkirken og søbredden gravet op, og der er lagt fliser / sten eller hvad de rækker af en anden sammensætning end jord kaldes af de ansvarlige. Dette for i hvert fald vore lokalpolitikere så uundværlige projekt støttes af Realdania, og koster derfor ikke Lolland Kommune noget særligt – måske kun lige i overkanten af “en håndfuld millioner” når “eget arbejde” af kommunale medarbejdere tælles med. På websitet realdania.dk kan læses : “Sammen forandrer vi Danmark. Med vores filantropi fokuserer vi på at løse samfundets udfordringer i samarbejde med ildsjæle og lokale og nationale partnere”. Indrømmet – jeg kendte ikke til den udfordring at lave en træbelagt og forhøjet sti langs Klostersøen. Min kone og jeg har været yderst tilfreds med at gå på den tidligere grussti langs vandet. Denne nye “rampe” skal i hvert fald blive “meget mere end rigtig god” for at kompensere for de uhjælpeligt skæve fortove praktisk talt overalt i byen – såvel i centrum som i den østlige bydel med områdets parcelhuse. Hvis denne “rampe” langs Klostersøen ikke har andet formål, så giver den i hvert fald mulighed for “at gå planken ud”. Læst ved tidligere lejlighed : Lolland Kommunes økonomi er i bedring – je’ kan så tilføje : “Hjælper projektet ved Klostersøen på dette ?” Nå ja – der er da “lagt valgflæsk” på Vestergades kørebane. Til slut vil jeg tilføje : Broen over Huns Å er både særdeles brugbar og veldesignet – specielt set i forhold til den “gamle”. Se fotos fra arbejdet nedenfor Maribo Domkirke. Hvis ikke “showet” automatisk skifter – klik da på de gule prikker for at se de øvrige fotos.... Forkromningsindustrien og BAR214. november 2017“Borerig” der har været brugt til jordbundsundersøgelser i Maribo’s Industriområde. Siden er oprettet 14. november 2017. Erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Tirsdag den 31. oktober d.å. havde Lolland Industri & Håndværkerforening arrangeret et seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Undertegnede Jørn Jørgensen ( også kaldet “brokkehovedet fra Maribo” ) havde et indlæg med titlen “Hvordan er det at drive virksomhed i Lolland Kommune ?”. I seminaret indgik som ovenfor nævnt, mit indlæg om at drive en mindre virksomhed, først i Maribo Kommune, siden i Lolland Kommune. Indslaget var bygget på såvel negative som positive oplevelser i forholdet til kommunen. De negative oplevelser er ( desværre ) i overtal – omend jeg også har haft kontakt med positive medarbejdere i organisationen. Det spiller i den forbindelse ikke ind om jeg har fået “en irettesættelse” i min vurdering af om medarbejderen har optrådt negativt eller positivt ( hvem kan ikke tåle en henstilling når man blot føler fagligheden er i højsædet ). Der var flere punkter i mit indlæg, og hovedformålet var at dokumentere at der er ( stor ) forskel på den kommunale behandling af små / mindre virksomheder og de store / større virksomheder her i kommunen. Jeg er ved at brække mig over at høre diverse skåltaler, hvor der tales om “så og så mange arbejdspladser efter så og så lang tid”. En “bette” virksomhed som min ( eller for den sags skyld min gode kollega på Hjulsporet, Jan’s Autoservice ), der har haft et mindre antal medarbejdere i mere end 35 år regnes populært sagt ikke for “det skidt der trædes på”, nej ordet “malkeko” er ikke malplaceret her, hvilket jeg også gav et eksempel på i form af en opkrævning for miljøtilsyn hos Jan med en stigning på 700% efter dette arbejde er outsourcet til MOE ( et ingeniørfirma med afdeling i Vordingborg og Kalvehave ). Når der på denne måde tales om forskelsbehandling, er det bydende nødvendigt at give nogle eksempler i stedet for blot at “udbasunere” budskabet. Et eksempel : I min miljøgodkendelse står at udendørs vask skal foregå på en plads der er skærmet på 3 sider med en minimumshøjde på 180 cm. Det gælder tilsyneladende ikke på adressen Victor Kolbyes Vej 5, hvor dieselos blandet med vandtåge gør ophold på vor sydlige del af parkeringsareal uudholdelig. Nej, vi arbejder ikke udendørs – men ved aflevering af biler efter endt reparation eller rustbeskyttelse, giver vi ofte kunden råd om vedligeholdelse – noget som udføres ved bilen. Det er ( naturligvis ) ikke denne virksomhed jeg angriber, da jeg som noget helt naturligt ikke ved om de handler i strid med den lovgivninger der gælder på den pågældende adresse. Nej, det er forskellen i behandlingen fra Lolland Kommune jeg angriber . Det samme forhold gør sig gældende i den sidste del af mit indlæg den pågældende dag. Her havde jeg valgt at dokumentere forskellen i miljølovgivningen ( eller håndhævelse af samme ) på min adresse og på en naboejendom der arbejder med metalbearbejdning ( nej, det er ikke Davidoff Maskinfabrik ). På denne naboejendom var der i november 2015 et “mindre” udslip på 3.000 ltr. “sodavandsekstrakt”. Som nærmeste naboer forventede Mads Davidoff og jeg at få en information omkring dette udslip af Lolland Kommune’s miljøafdeling – men nej. Efter ca. et halvt år var vi nødt til selv at henvende os for yderligere information – en information der beklageligvis ( beklageligvis for os ) bestod i “vi vurderer”, modstridende oplysninger omkring strømningsforhold i jord / sandlagene under os oma.. Denne del af indlægget er blevet genfortalt til “The Managing Director” for denne virksomhed, og første skridt fra dennes side var en opringning til mig hvor jeg blev kaldt “et svin” – nej, det er ikke helt korrekt, men mit indlæg blev kaldt “et svinsk indlæg” ( det er vel også kun et svin der kan lave noget svinsk – men det er OK – jeg bor trods alt på et “neingeladen muh-muh ( ordet brugt af Kai Løvring i Nykøbing F. Revyen 1992 )). Ja, beskyldninger er der nok af – f.eks. at der “sidder Tectyl på vore vinduer”. Ja så – Tectyl er et registreret varemærke for et rustbeskyttelsesprodukt, hvor de nærmeste centre ligger i Rødby Havn og Nykøbing F ( indrømmet – det må være en meget retningsbestemt vind der har ført denne væske til mine naboer ). Et godt angreb er det bedste forsvar – noget som vi vel alle har forsøgt i folkeskolen. Man kan ligefrem høre det : “Du er dum” hvorefter modparten svarer “Det er du også”. En kold efterårsdag da jeg gik i 5. klasse ( det var også den senest kendte dag hvor jeg har kedet mig ) fandt jeg ud af at dette “trick” ikke virkede – nej, der må seriøsitet og dokumentation til – “ellers går den ikke hver gang”. Det var også dette princip jeg brugte den 31. oktober 2017 i Bangs Have Pavillonen. Jeg har også i kopier af mails set ord som “angreb på vor virksomhed”. Dette må stå for “The Managing Director’s” egen regning ( og risiko ). Der er ingen grund til at “angribe” virksomheden – det har “andre” gjort, og det er alene det materiale jeg byggede mit indlæg på…. ….et indlæg hvor temaet var at vise forskellen på sagsbehandlingen i Lolland Kommune. I den omtalte telefonsamtale med “The Managing Director” kunne denne hurtigt opremse mere end en håndfuld virksomheder hvor miljølovgivningen ikke blev korrekt håndhævet af Lolland Kommune. Ja, hvor har han dog ret – det var netop dette forhold jeg ønskede at gøre såvel forsamlingen som Lolland Kommune’s udsendte opmærksom på med egne oplevelser. Efter “showet” blev jeg klappet på skulderen og det blev kaldt “et godt indlæg” – synd der ikke var blot én af de tilstedeværende der sagde at jeg var gået for langt ( eller kaldt mig et svin ) – så havde der været grundlag for en debat – men nej… …alting er som det plejer, og vi kommer ikke “ud af pletten”. Bedøm selv om jeg er gået for langt i indlægget ved at klikke på linket nedenfor ( det er “kun” den del der vedrører ovenstående der er tilgængelig – ligeså er der fjernet foto som jeg kun havde rettighed til at vise én gang i forbindelse med denne aften ). Læs den den sidste del af det omtalte indlæg ved at klikke på denne tekst. I 70’erne kunne tv – seere hver lørdag aften følge med i SOAP” ( eller på dansk “SKUM” ), hvor der ved afslutningen blev udtalt “Er De forvirret ? Følg med i næste afsnit af SOAP”. I Maribo kan man følge med i den lokale “SOAP” ( er De forvirret ? – ja, je’ er – men det er fa…. underholdende ). Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, AICO ( “undersættelse” af “altmuligmand” )... Erhvervsvilkår i Lolland Kommune2. november 2017Siden er oprettet 02. 11.2017. Seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Lolland Håndværker & Industriforening har den 31. oktober 2017 afholdt et seminar om Erhvervsvilkår i Lolland Kommune – specielt om vilkårene for små og mellemstore virksomheder. Baggrunden for dette seminar om ” Erhvervsvilkår i Lolland Kommune ” var en stigende utilfredshed blandt virksomheder i byggebranchen om de tiltag Lolland Kommune har gjort ved oprettelse af “håndværksafdelinger” som ejere og ledere i private virksomheder kalder området. Direktør i Lolland Kommune vil ikke bruge ordet “håndværksafdeling”, men hellere det “nudanske ord” “Facility Management” ( kan forkortes “FM” ). Borgmester Holger Schou Rasmussen og Direktør Bjarne Hansen fortalte forsamlingen at der udelukkende var tale om småopgaver, som også ufaglærte i Lolland Kommune kunne udføre, som f.eks. udskiftning af lysrør, reparation af vandhaner og lignende. En ejer af et VVS firma kunne nikke genkendende til at disse småopgaver i kommunens ejendomme ikke længere blev udført af hans medarbejdere. Meget rigtigt udtalte han at han naturligvis ikke vidste om det var hans kolleger ( konkurrenter ) der løb med opgaverne, eller det var fordi disse blev udført at medarbejdere i Lolland Kommune. Borgmesteren kunne dog give “VVS’eren” ret i at disse småopgaver ikke længere blev outsourcet. Foruden indlæg af Holger Schou Rasmussen og Bjarne Hansen var også indlæg fra Håndværksrådet ( nu SMV Danmark ) ved Niels Techen og Thomas Hansen. Indledning og løbende kommentarer fra Mogens Nilsson som formand for Lolland Håndværker & Industriforening nævnes som en helt naturlig “ingrediens” ved seminaret. Kort efter Mogens Nilsson’s indledning havde automekaniker Jørn Jørgensen, Jørns Auto & PAVA Center i Maribo, ( undertegnede ) et indlæg med titlen : “Hvordan er det at drive virksomhed i Lolland Kommune ?” Dette indlæg var baseret på såvel positive som negative oplevelser i kontakten med såvel Lolland Kommunes administration, som med det lokale forsyningsselskab, Lolland Forsyning, ligesom der blev givet flere eksempler på forskellen mellem de små og større virksomheders “rettigheder” i forhold til det offentlige. Vor lokale avis, “Folketidende”, var under hele seminaret tilstede med en medarbejder foruden et besøg af en fotograf under indlæg af Holger Schou Rasmussen. Den næste dag kunne man i “Folketidende” læse et referat med navne på alle indlægsholdere – altså lige undtagen “Brokkehovedet fra Maribo” som jeg også præsenterer mig som. Jeg har heldigvis intet behov for at se mit navn i avisen, snarere tværtimod, så denne undladelse er helt fin for mig. Inden start af indlægget advarede jeg mod “stærke scener”, ligesom jeg respekterer at ikke alle tilstedeværende ville forstå udlægningen – det er jo ikke alle der har “studeret videre til automekaniker”. Det er sandsynligvis det sidst nævnte der er begrundelse for at undlade Jørn Jørgensen i referatet. Nå pyt. Det var et rigtigt godt møde, og formanden var yderst tilfreds med resultatet. Det blev aftalt at der skulle afholdes flere møder om samme emne, så kommune og de mindre virksomheder blev bragt tættere sammen til fordel for begge parter. Den efterfølgende morgen blev jeg telefonisk kontaktet af en virksomhedsejer – en ejer af en virksomhed som jeg omtalte i “showet” omkring udslip af en sodavandsekstrakt fra en “Soda Stream maskine” ultimo 2015. Denne person kaldte mig et svin, nej det er ikke helt korrekt – personen kaldte “min optræden” for et svinsk indlæg på baggrund af en “genfortælling” fra en tilstedeværende, som var forarget. Ak ja, sandheden er jo altid ilde hørt – kun kan jeg sige at fortælleren må formodes “ikke at være ude i fuld pallebredde”. Mit indlæg bestod alene i at gøre opmærksom på forskelsbehandlingen mellem små og større virksomheder, hvilket der blev vist ( og dokumenteret ) nogle eksempler på. Virksomhedsejeren, der kontaktede mig, var tilsyneladende helt enig i mine synspunkter, idet denne gav mig navne på et par håndfulde virksomheder, hvor der var en kraftig forurening af omgivelserne. Hvorvidt denne forurening også på disse lokationer skyldes et udslip fra en “Soda Stream maskine”, svæver dog hen i det uvisse. Denne samtale foregik inden jeg havde haft mulighed for at læse referatet fra “Folketidende” om erhvervsvilkår i Lolland Kommune – jeg kunne derfor ikke fortælle personen at “forestillingen” slet ikke havde fundet sted – men det må jo være “rittig”, når det står skrevet i landsdelens eneste avis. Jeg kniber mig i armen for at….. – nej, jeg tænker mere på hvor meget der bliver udeladt i “Folketidende”‘s øvrige artikler, når der sker noget der rammer “vennerne” i “Folketidende”‘s inderkreds. Nej, det er ikke populært at være kritisk. Læs også Børge Hansen og Troværdigheden der blev væk Med venlig hilsen Jørn Jørgensen. Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo. ... Børge Hansen Lolland Forsyning10. oktober 2017Børge Hansen og Troværdigheden der blev væk Gravearbejde ved Jørns Auto & PAVA Center – noget der senere skulle vise sig at være det tætteste man kommer på “lovligt hærværk”. -eller : “Den dag jeg blev snydt så vandet drev” af Børge Hansen. En fortælling om hvordan Maribo Kommunes Vandforsyning v/ Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune / Lolland Vandforsyning – ødelægger privat ejendom og nægter at overholde skriftlig indgået aftale om reetablering. I dette tilfælde er der tale om en forplads ved JAU2 – Jørns Auto & PAVA Center i Maribo. Læs venligst nedenstående kommentar først – mine tanker vil måske herefter være mere forståelige – TAK : Link til generel kommentar fra Jørn Jørgensen. Gennem mange år har forpladsen ved vort værksted på Victor Kolbyes i Maribo lignet et område hvor der blev prøvekørt køretøjer af 4 WD – typen ( jeg er i hvert fald blevet drillet med dette gennem længere tid ). I 2003 og 2004 udviklede og afholdt jeg egenhændigt nye kurser for rustbeskyttelsesbranchen og fik dermed lidt ekstra indtjening – denne indtjening anvendte jeg på at forskønne området foran vort værksted. Denne forskønnelse bestod foruden reparation af og pålægning af slidlag ( asfalt ) også af en tiltrængt udvidelse af indkørsel. I maj måned 2004 fik jeg så udført nævnte reparation af et “næsten nabofirma” – NCC Roads A/S på C.E. Christiansens Vej – et arbejde udført med største professionalisme og oplevelsen af dette står i min erindring som noget af det ypperligste håndværksarbejde ( selvfølgelig med hjælp fra nødvendige maskiner ) jeg endnu har fået udført. Hver morgen når jeg mødte på arbejde var det en glæde for for mig at gå over denne forplads – en glæde der stoppede brat ca. 1. december 2005 hvor et lokalt entreprenørfirma mødte op hos os og spurgte om vi ville flytte 3 biler på vor forplads som var parkeret i området ud mod Victor Kolbyes Vej. Dette lokale entreprenørfirma skulle foretage gravearbejde for Maribo Vandforsyning – nu Lolland Kommune – og flytningen af bilerne var ønsket for ikke at tilføre skader på disse – yderst betænksomt. Samme eftermiddag mødte Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen ( kendt som medlem af repræsentantskabet for Sparekassen Lolland A/S – SPAR Lolland ) op på vort værksted mens jeg var i gang med rustbeskyttelsesarbejde og bekendtgjorde at det var nødvendigt at opgrave en del af min nyasfalterede plads op ( med tryk på nyasfalterede ) på grund af at vandledningen der skulle foretages reparation på lå i en dybde af ca. 2,3 m. Oh, hvilken planlægning – dette forhold har jo været kendt siden 1. halvdel af tredserne så det burde ikke komme bag på Maribo Vandforsyning – ej heller Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen. Jeg sagde til Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen at det kunne der ikke være tale om da området ikke ville blive reetableret af Maribo Vandforsyning. Grunden til min bekymring var tidligere arbejder af lignende art i området ved min grund – lad mig her blot nævne: Efterladt område i forbindelse ( med sten )indlæggelse af strøm til Forkromningsindustrien, overkørsel af planter på min grund i samme forbindelse samt opgravning af skelpæle. Disse blev først efter længere skænderi reetableret ( Hr. Kabelmester Bent Aksglædes forsvar var at der ingen grund var til genplacering da arealet var anlagt ). Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen‘s svar på min benægtelse var ( sagt med triumferende stemme ): Havde der været tale om et ledningsbrud havde han foretaget gravearbejdet uden at spørge for derefter at orientere mig ( set i bakspejlet ville denne orientering være uden betydning – enhver vil kunne se at her har Maribo Vandforsyning arbejdet. Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen ville herefter sende bud efter Hr. Driftsleder Børge Hansen for at få en afklaring på problemet så det nødvendige gravearbejde kunne genoptages. Da Hr. Driftsleder Børge Hansen ankom kunne jeg kun gentage at jeg ikke kunne acceptere opgravning af min forplads på grund af tidligere tiders mangel på reetablering af areal efter arbejde fra Maribo Kommunale Værker.Hr. Driftsleder Børge Hansen forsikrede mig på alle mulige måder om at forpladsen ville blive reetableret som den var inden det ( efter Maribo Vandforsyning‘s mening ) nødvendige gravearbejde blev igangsat. Bla. garanterede Hr. Driftsleder Børge Hansen at området “ville blive banket sammen med grus” for at undgå sætninger ligesom jeg selv kunne vælge hvem der skulle lave “slutbelægningen”. Disse garantier ville jeg få skriftligt og det var Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s egne ord at denne garanti skulle være uden tidsbegrænsning så vi sammen efter nogen tid kunne vurdere resultatet så jeg blev tilfreds. Læs den skriftlige aftale mellem Maribo Vandforsyning og Jørns Auto ved at klikke på denne tekst. Da Hr. Driftsleder Børge Hansen jo er kendt for sin omhu i forbindelse med sit arbejde, en omhu der går helt ned i detaljen følte jeg det som min borgerpligt at indgå denne aftale idet jeg vurderede at Hr. Driftsleder Børge Hansen ville stille samme krav til arbejde udført for andre som han ville stille til arbejde udført for sig selv.Hr. Driftsleder Børge Hansen spurgte så om entreprenørfirmaet måtte fortsætte gravearbejdet før “aftaledokumentet” var udarbejdet. Jeg bekræftede at dette var muligt da jeg anså en aftale for en aftale ( noget jeg senere i forløbet har indset ikke altid er tilfældet ). Gravearbejdet fortsatte og dagen oprandt hvor reparationen af vandledning skulle foretages ( udskiftning af hovedhane ). Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen gik rundt og aftalte med nabovirksomhederne om hvilket tidspunkt for afbrydelse af vandforsyningen der passede dem bedst. Sidste virksomhed på denne tur var Jørns Auto – oh, hvilken gestus – det var os der havde alt “bøvlet” – dette tiltag siger jo alt om hvad ens lille virksomhed bliver regnet for ( det var midt i vor højsæson ). Problemet for os blev klaret med overarbejde ( morgenarbejde ). Efter nogle dage forlod entreprenørfirmaet området – det var blot ikke let at se om arbejdet var færdigt – området på vor forplads var ikke rengjort ( end ikke renskrabet ). Værre var dog området på vejen langs kantsten og man kunne tydeligt se et mishag på de forbipasserende ( gående til bla. Værkstedet Åvænget – det er tiden før anlæg af fortov ). Disse forbipasserende kender jo ikke grunden til dette “svineri” hvorfor jeg blev nødt til at foretage en nødrengøring af dette område foruden en spuling af min forplads. For god ordens skyld orienterede jeg Hr. Driftsleder Børge Hansen pr. email omkring dette – resultatet af dette var en lettere bebrejdelse for min rengøring – det var ikke mig der skulle have gjort dette ( rigtigt ) – MEN hvor skulle jeg vide det fra – enhvert normalt tænkende menneske vil jo ikke efterlade et arbejdsområde på denne måde. Det varede dog ikke mange timer før en spulevogn fra det lokale entreprenørfirma ankom til “kampområdet” og foretog en afvaskning af vejen ligesom rabatten blev rettet en smule (så meget som det var muligt at gøre i december måned ). I forbindelse med orienteringen til Hr. Driftsleder Børge Hansen omkring den efter min mening manglende rengøring fortalte jeg også om mine oplevelser omkring opfyldningen af “hullet”. Jeg var blevet lovet at området på min forplads ville “blive banket op” med grus – opfyldningen skete for en stor dels vedkommende med den tidligere opgravede jord. Indenfor et par dage ankom det lokale entreprenørfirma igen, gravede området op, genfyldte dette, rengjorde vejen og tilrettede rabatten ligesom der blev lagt knust asfalt på området på vor forplads. Denne knuste asfalt blev kort før jul 2005 fjernet og i stedet blev placeret “rigtig asfalt” så området kunne “sætte sig” inden slutlaget blev lagt. Ultimo maj måned 2006 mødtes en repræsentant for NCC Roads A/S sammen med Hr. Driftsleder Børge Hansen og undertegnede på vor forplads for at aftale nærmere omkring slutlaget af asfalt. Repræsentanten fra NCC Roads A/S fortale at de ikke kunne levere en asfalt i samme nuance som den der blev brugt ved renovering af vor forplads og jeg blev naturligvis spurgt om min holdning til dette. Jeg kunne blot henvise til den af Hr. Driftsleder Børge Hansen udarbejdede garanti for reetablering af vor forplads til samme stand som den havde inden opgravningen. Efter at det var nødvendigt at genreplicere denne henvisning 4 gange tilbød Hr. Driftsleder Børge Hansen opsætning af kantsten ved området som kompensation for denne farveforskel hvilket jeg accepterede. NCC Roads kom herefter og foretog en opfræsning af asfalten så “der var plads til” slutlaget. Opsætning af kantsten skulle Maribo Kommunes – nu Lolland Kommune – egen afdeling have foretaget men på grund af arbejdsbyrden her blev dette arbejde udført af LP Entreprenør – Anlæg ApS i Maribo. Denne opsætning af kantsten blev udført på et håndværksmæssigt højt niveau så det var en fryd for os “tilskuere” – ikke kun at se det perfekte slutresultat men hele måden hvorpå der blev arbejdet. Lad mig blot her nævne at kantstenene ikke blot “blev klappet ned” – nej, der blev sammen med undertegnede taget stilling til højden på disse sten i forhold til kantsten i indkørsel. Kort herefter færdiggjorde NCC Roads A/S arealet med et lag asfalt der blev udlagt og tromlet efter alle kunstens regler. Vi lod arealet afspærre i ca. 14 dage inden det blev taget i brug men snart herefter kunne jeg se resultatet – arealet kunne end ikke tåle belastning i form af parkering af de personbiler og lette varebiler som vi servicerer og rustbeskytter – en belastning vi ikke har problemer med på resten af vor forplads. Hr. Driftsleder Børge Hansen kontaktede mig i løbet af sommeren for at høre om arealet var færdigt og jeg fortalte i den forbindelse at der var buler i området. Dette havde jeg dog valgt foreløbig at acceptere og vi aftalte at se tiden an – helt i overensstemmelse med tidligere indgåede aftaler. I foråret 2007 skiftede jeg dog mening idet en plante begyndte at “titte frem” gennem asfalten. Jeg tog foto af denne plante et par gange og videresendte disse til Hr. Driftsleder Børge Hansen – dog uden anden bemærkning end en mail ( link til mail ) fra Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s nye chef Hr. Decentral Chef Per Jensen – Lolland Kommune – der kort fortalte at sagen var afsluttet. Det forhold kunne jeg indklage til en adresse i Lolland Kommnue som var nævnt i denne mail – en adresse der var lig Hr. Decentral Chef Per Jensen‘s egen. Brug af tid på klage skønnes håbløst og jeg må blot acceptere hvad jeg praktisk taget hele tiden har vidst: Jørns Auto må selv betale for reetablering af forplads efter arbejde af Maribo Vandforsyning – Lolland Kommune. Hvad værre er : Det havde ikke været nødvendigt at grave noget som helst i min forplads for at reparere hovedleningen. Flere af mine kunder i entreprenørbranchen – nogle med mere end 10 års ledererfaring – ryster opgivende på hovedet over det ovenfor omtalte arbejde. I en sådan situation anvendes en gravekasse ( link til forklaring ) for at mindske det berørte område. Denne metode har dog den klare ulempe at Hr. Vandværksinspektør Arne Larsen under spisepauser ville være nødt til at forlade arbejdsområdet idet gravekassen ikke levner plads til hverken spisebord eller familie. Jeg vidste ikke på “gerningstidspunktet” at Hr. Driftsleder Børge Hansen ikke havde rådighed over den fornødne kapital til leje af en gravekasse, til at færdiggøre arbejdet på en professionel måde ( kr. 500,00 exlc. moms ). Hvis jeg var vidende om dette forhold, havde jeg med glæde skaffet finansiering, også selvom Maribo Vandforsyning, nu Lolland Vandforsyning, ikke var i stand til indenfor en rimelig tid at afdrage beløbet – det havde været langt billigere for mig at betale i stedet for at blive udsat for dette amatørarbejde. Efterfølgende har jeg telefonisk kontaktet Hr. Driftsleder Børge Hansen for en lykønskning med sejren. Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s kommentar var at ansvaret for pladsens udseende / kvalitet var mit eget idet jeg selv havde valgt firmaet der skulle lave slutbelægningen ( altså de øverste 30 mm asfalt ) og jeg kunne derfor kontake dette firma – NCC Roads A/S. Problemet for mig er blot at i dette tilfælde har jeg ikke noget forretningsforhold til NCC Roads A/S ( og i øvrigt heller ikke til det lokale entreprenørfirma ) da det ikke er mig der har bestilt ( og betalt ) ydelsen. Jeg har intet kendskab til bestillingens indhold og kan derfor ikke klage over noget som helst – min klage må alene gå til Maribo Vandforsyning / Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune. I forsøget på at pynte lidt på området har vi ( uden held ) forsøgt at fjerne planten ved en opgravning sammen med en del af asfalten – planten gror lystigt videre. En “prøveboring” flere steder i asfalten viser hvad jeg frygtede : Bærelaget er en blanding af jord og asfalt – dette er lagt af det lokale entreprenørfirma under ledelse af Hr. Driftsleder Børge Hansen fra Lolland Kommune. Trist at man end ikke kan stole på en kommunalt ansat i en lederstilling i ens egen kommune – Lolland Kommune. Link til fotoarkiv fra gravearbejdet og reetableringen ( åbner i nyt vindue ). I foråret 2008 kunne vi ikke længere anvende de 3 parkeringsplader der af det lokale entreprenørfirma og Hr. Driftsleder Børge Hansen i forening var ødelagt. Jeg har flere gange været vidne til at kunder, efter at være trådt ud i et af vandhullerne, har overfuset mig med diverse ukvemsord om den opståede situation. Det var derfor nødvendigt at opgrave den “sorte masse” der ikke havde større bæreevne end gammelt tyggegummi. Denne opgravning blev udført den 09. maj 2008 og umiddelbart herefter fik vi i samråd med NCC Roads A/S leveret den rigtige type asfalt – en type der er beregnet til belægning på parkeringspladser. Af økonomiske grunde var vi selv nødt til at foretage arbejdet – kønt er dette ikke – MEN nu kan området anvendes igen – uden vandpytter og uden “synk”. Du kan åbne en fotoserie fra denne opgravning ved at klikke på dette link. Jeg har hørt ordene “hængt ud” om ovenstående beskrivelse. Hertil må jeg svare : Ikke på nogen måde. Såvel Børge Hansen, hans chef Per jensen og Stig Vestergaard har jo gjort mig bekendt med at der ikke er lavet nogle fejl fra Maribo Vandforsyning, nu Lolland Vandforsyning. Det er altså ikke muligt at hænge nogen ud når de ikke har gjort nogle fejl – længere er den ikke som det hedder på nudansk. Klik på dette link for at se hvordan gravearbejde “tackles” når det foregår i Hr. Driftsleder Børge Hansen‘s nærområde.... Miljø og klima1. oktober 2017Lolland Kommune’s ledelse ønsker at “vor kommune” skal profileres som en “klimakommune”. Dette ønske ses tydeligt her ved den vestlige indgang til Administrationsbygningen i Maribo. Det er tydeligt at ledelsen ønsker grøn vegetation overalt – hvor den så kommer fra. Klik på foto for at se en større udgave. Miljø og klima – det er “de store ord” der bruges nutildags. Blot en udgift eller andet kan henføres under “miljø og klima” er der ingen der spørger ind til sagens kerne. Bliver disse ord så eventuelt “bakket op” af fine ord som “CO2 neutral” og “klimavenlig” – ja “så er den hjemme”. Knuthenborg – en vindmøllepark En “artikel” jeg har skrevet i forbindelse med placeringen og monteringen af 3 kæmpemøller ved Knuthenborg Park i januar 2012. Ældre “sag” ? Ja, men “de” står der jo stadig og kan ses vidt omkring. Kæmpe vindmøller på Lolland – et nødvendigt tiltag eller ….. En “artikel” jeg har skrevet til websitet 4930.dk i 2011, men stadig lige aktuelt. Refa og den varme luft eller 150 kroner uanset hvad En beretning om en oplevelse med forgæves forsøg på aflevering af kolakaffald på Maribo Genbrugsplads som dries af monopolvirksomheden Refa. ... Store vindmøller på Lolland1. oktober 2017Store vindmøller på Lolland. Den viste mølle har ikke placering som beskrevet i teksten. Siden er oprettet 01. oktober 2017. “Går til kamp mod blinkende lygter”… …er overskriften på en artikel på side 23 i “Folketidende” torsdag den 28. september 2017 – en artikel der beskriver at Lolland Kommune vil stoppe brugen af det røde lys på toppen af “Kappel møllerne”. Da jeg hørte om dette tiltag i Radio Sydhavsøerne dagen inden artiklen blev bragt i den trykte udgave af Folketidende, var min første tanke : “Ja, selvfølgelig er der rødt lys på toppen for at advare flyvere”. Disse røde lys vidste politikerne jo alt om da tilladelsen til møllerne blev givet ( eller de burde i hvert fald have vidst det ). Disse røde lamper på toppen af møller har jo tidligere været omtalt gentagne gange i forbindelse med Rødsand 1 – her var det jo altafgørende at disse lys kunne afgive advarsler til flytrafikken – altså lige undtaget den sommer hvor transformatoren var til reparation i Norge ( gad vide hvordan flytrafikken i denne tid blev advaret – nå ja – borgerne i Nysted og omegn må jo føle sig helt til grin ). Citat fra artiklen i Folketidende : “De irriterer jo os alle sammen – de kraftige lys på toppen af Vindmøllerne ved Kappel. De kan ses helt i Krønge. Det siger formanden for Lolland Kommunes klima-, miljø- og teknikudvalg, Henrik Høegh ( V )”. Hvorfor “helt i Krønge” – hvorfor ikke “helt i Bursø” ? Hvorfor var ( og er ) Lolland Kommunes politikere så forhippet på at disse store vindmøller absolut skal placeres på vor lille flade ø ? Det med lamperne ( hvad enten de er med eller uden blink ) kunne være medtaget i tilladelsen – det ligner ikke noget “at komme bagefter” og bede om “slukning” af lamper / lanterner eller hvad de nu skal kaldes… …men det er da morsomt at se hvordan vore visionære politikere arbejder – synd det går ud over os alle sammen. Jeg synes lamperne skal vedblive at lyse / blinke eller hvad de nu gør. Det eneste der er tilbage at jage væk er flytrafikken. Borgere der har levet her i en menneskealder er eller bliver jaget bort. Naturens rige dyreliv er også jaget bort – enten af lavfrekvent støj, eller af “et gok i nøden” af møllens vinger. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo. ... Loppemarked på Lolland1. oktober 2017Vil du undgå at dine bortgivne loppeeffekter ender som ovenfor vist – henvend dig da til et etableret “helårs-loppemarked” med dine “aflagte ting”. Vil du undgå at dine tiloversblevne møbler og andre “bortgivne ting” ender med at blive kvast og efterfølgende kørt i en container til afbrænding ? Du har sikkert prøvet at blive kontaktet af en forening der ville høre om du har effekter til det kommende loppemarked og derved støtte et lokalt initiativ. Hvem vil ikke gerne støtte den lokale idrætsforening eller … ? Én ting er at støtte – men det betyder vel også noget at andre kan få glæde af de ting man ikke længere har brug for – eller ting “man er blevet træt af at se på”.... Omkring Maribo30. september 2017“Stigbordet” i Grimstrup -til venstre ses “Overfaldsværket” som regulerer vandstanden i Maribo Søerne – én af Danmarks største søgrupper. Siden her vil fremkomme beskrivelser fra Maribo’s nærmeste omegn. Fotos fra Maribo og nærmeste omegn Se fotos fra Maribo’s nærmeste omegn som f.eks. Nørre Sø og området ved Blæsenborgskolen.... Fotos fra Maribo’s omegn30. september 2017... REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder27. september 2017Siden er oprettet 27. september 2017. Den ruminddelte genbrugsbeholder – det ottende vidunder. REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder I den senere tid har man i Radio Sydhavsøerne kunnet høre radioreklame for REFA’s nye initiativ med “den ruminddelte genbrugsbeholder”, et initiativ der skal få befolkningen her på Lolland Falster til at kildesortere en stor del af deres husholdningsaffald. Her i eftersommeren er der så udleveret mere end 40.000 stk. af denne beholder med den “store herlighedsværdi” – med start for tømning i oktober. Genbrugsbeholderen kan i den ene side indeholde papir og karton – i den andel del glas og metal. Det er rigtig smart med denne ruminddeling, da det jo er naturligt at ikke alle husholdninger har lige stor forbrug af emballage af karton og emballage af glas / metal. Det smarte holder dog op når man får at vide at skillerummet ikke må flyttes. Det er samtidig fy-fy at lægge pap i den side der må indeholde papir og karton. Hvem er det lige der i en travl dagligdag ( indrømmet – en noget slidt vending – men det er den “vi” bruger ) kan kende forskel på karton og pap ( ja, for mig er alt “tykt papir” pap ) ? Det er her den fremadstormende genbrugsvirksomhed, REFA, kommer med en “fidus” : “Rivetesten” – se om der er luft i fraktionen”. Eddersmart – det er jo klart at vi alle i genbrugets hellige navn vil bruge energi på denne sortering – eller vil vi ( min kone og jeg har i hvert fald ikke brug for denne genbrugsbeholder – mere herom senere ). I dagens “Folketidende” kunne man på forsiden af 2. sektion læse samme advarsel – altså om ikke at komme pap i denne beholder. Affalds- og logistikchefen hos REFA udtaler at pap godt kan genbruges – men kun til pap. Pap fra husholdninger skal stadigvæk afleveres på områdets genbrugspladser. Hvor er logikken ( altså i at få flest mulige til at genbruge mest muligt ) ? ( gad vide om REFA får provision af brændstofsalg her på Sydhavsøerne ? ). REFA modellen – et udtryk der bliver brugt om områdets genbrugspladser ( det er dem med åbningstider for dem der sover længe og ikke er på arbejdsmarkedet ). REFA modellen kan jo sagtens bruges om “den ruminddelte genbrugsbeholder” – den med flytbar plade der ikke må flyttes ( var jeg indkøber til mere end 40.000 stk. af “én eller anden dims”, havde jeg sandsynligvis bedt om en ændring så den passer til mine behov ). Er jeg modstander af genbrug ? – nej, på ingen måde – snarere tværtimod. I weekender driver min kone ( på mit CVR – nummer ) “Lailas Loppemarked” på Nystedevej 32 i Maribo, og på hverdage sælger vi blandt andet undervognsbehandling ( også kaldet rustbeskyttelse ) – det er også en form for genbrug – bilerne holdes i hvert fald kørende i længere tid. Nej, jeg må sige at der et frisk pust i hverdagen at læse og høre om REFA’a non – innovative tiltag “pakket ind i” tale om genbrug ( måske skulle man sige : “Hylende morsomt” ). Som ovenfor beskrevet har vi på Nystedvej 32 i Maribo ikke brug for “den ruminddelte genbrugsbeholder”. Blade foræres væk – enten til venner eller kunder i vort loppemarked, aviser og papkasser bruges til indpakning samme sted, og glas fra syltetøj m.v. sælges i weekenderne ( ja, til små penge – men der er mere fornuft i at vaske disse rene og sælge dem, end blot skylle dem og smide dem ud efterfølgende ). Metal, ja, har det ikke længere nytteværdi, havner det i “bunken med skrot” ved vort autoværksted, hvor det lejlighedsvis bliver afhentet og kørt til genbrug. Læs også Genbrugspladsen med brugervenlige åbningstider. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, 4930 Maribo.... De 4 færger – Rundt om Isefjorden22. september 2017Siden er oprettet 22. september 2017. Rundt om Isefjorden. Turen “Rundt om Isefjorden” er en kombination af “kørsel på landjorden” og sejlads med 4 mindre færger. Vi lagde ud med at tage kabelfærgen til Orø – en tur på 6 minutter ( meget forståeligt at personalet beder passagerer om at have betalt visa MobilPay inden ombordkørsel – der er ikke meget tid til udskrift af billetter ). Derefter lidt kørsel rundt på denne lille ø for at se omfanget af aktiviteter på denne skønne efterårsdag i slutningen af september. Herefter “tog vi” ( pudsigt udtryk – jeg tror ikke jeg vil være i stand til hverken at starte eller manøvrere færgen ) færgen fra Orø til Holbæk – en tur på 30 minutter. Her var lidt ventetid hvor vi overværede at det afslappede færgepersonale “ordnede verdenssituationen” sammen med en lokal billist. Fra Holbæk gik turen direkte til Rørvig da vi kunne se at vi netop kunne nå afgangen kl. 13.55 uden ventetid. Denne tur med færgen til Hundested varer 25 minutter. Vel ankommet til Hundested indtager vi et par burgere fra Havnekiosken – super perfekt kvalitet ( synd der er så langt fra Maribo til denne “pølsevogn” – men det er et sted man husker ). Herfra kører vi til Sølager og “nupper” dagens sidste færge til Kulhuse. Den har tilsyneladende årets sidste sejlads 30. september så det er i sidste øjeblik vi har mulighed for at får denne oplevelse. Et par dage forinden var vi på havnen i Kulhus og så færgen MF Columbus ( der i øvrigt er fyldt 70 år ) – jeg tænkte straks : Den kan nok tage 2 – 3 personbiler – men jeg blev klogere. Foran min VW Transporter stod 2 personbiler, bag mig kom en lang MERCEDES Sprinter ( GLS ) og i højre vognbane kørte en 4 – akslet lastvogn med anhænger ombord. Indrømmet – færgen var læsset – men som medarbejderen udbrød da han havde dirigeret denne lastvogn på plads : Vi klarede det ( med et stort smil ). Det var tydeligt at han var professionel i dette job. Efter 8 minutter var vi klar til afkørsel på havnen i Kulhuse og satte herefter næsen tilbage til det lejede sommerhus ved Roskilde Fjord. Se fotos fra turen nedenfor. Klik på foto for at se en større udgave. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen, Nystedvej 32, 4930 Maribo. ... Genbrugsplads med brugervenlige åbningstider.21. september 2017Skilt ved indkørsel til Torkilstrup Genbrugsplads – klik på foto for at åbne en større udgave ( åbner i nyt vindue ). Siden er oprettet 21. september 2017. Klik på denne tekst for at se Torkilstrup Genbrugsplads – LUK ved at trykke på ESC Torkilstrup Genbrugsplads, Landevejen 75 i Kirke Saaby har, som det kan ses på skiltet til højre for denne tekst, åbent hele ugen i tidsrummet 09.00 – 17-00. Her er rigelig mulighed for alle til at benytte denne plads -såvel erhvervslivet som den private bruger. Som lejlighedsvis bruger ( virksomhed ) af Maribo Genbrugsplads må jeg pænt bede min medarbejder om at vente til kl. 12.00 med besøget på Skibevej. Ak – jeg kan sø drømme om mulighederne i området ved Roskilde Fjord. Se også Refa og den varme luft ( 150 kroner uanset hvad ) ved at klikke på denne tekst.... Pop Up20. september 2017Air-condition.Her kan spørgsmålet stå.Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå..Her kan spørgsmålet stå…. Tekst... Fra en anden vinkel19. september 2017Gratis lånebil – en selvfølge hos Jørns Auto & PAVA Center – Nej, pjat – klik på foto og se den rigtige bil. Fra en anden vinkel. ..ja, hvad er meningen med denne overskrift ? En “sag” kan ses fra flere sider – et sætning man ofte hører, og det er så “rittig” ( lollandsk ord for “rigtig” ) som det er sagt. Jeg vil dog tilføje at en “sag” også kan ses på flere måder – og det er lige netop det jeg vil finde eksempler på og beskrive på denne side ( eller rettere : “Skrive nogle underliggende sider og lægge link hertil fra denne side ). Pjat, plat eller… ? Link til yderligere information ... Maribo – Byen midt på Lolland og Lolland i øvrigt18. september 2017Nørresø i Maribo ( april 2017 ). Maribo og Maribo Søerne – en betydende del af Midtlolland. 4930-maribo.dk er siden om “løst og fast” om først og fremmest Maribo og Lolland. “Løst og fast” i denne forbindelse er fortrinsvis kommentarer til det der sker her på Midtlolland og i Lolland Kommune. Kommentarer og andet i vor nabokommune Guldborgsund vil også blive medtaget her på siden, ligesom jeg heller ikke vil sidde det der sker i resten af Danmark overhøring. Hvorfor disse kommentarer ? For at få “afløb” for de tanker der opstår når jeg hører eller ser noget af betydning for dagligdagen her i vor del af samfundet. Er det først skrevet ned – ja, så er det lettere at komme videre med tankerne ( glemme det ? nej, det sker ikke – men “man skal jo videre” ). Områder for “behandling” på denne side – ja, det er bredt – et eksempel er REFA og den ruminddelte genbrugsbeholder – efter min mening “et morsomt projekt” der, efter min mening, viser at innovationen tilsidesættes når der arbejdes i en offentlig ejet virksomhed med monopol. Ironi på ét eller andet plan vil blive anvendt i større stil ligesom nogle artikler vil blive skrevet efter devisen “overdrivelse fremmer forståelsen”. Jeg vil på forhånd sige undskyld til de, forhåbentlig få, der ikke forstår meningen med nogle af siderne og i stedet ryster på hovedet. Det er fint for mig. Maribo Rådhus / Maribo Torv Bangs Have – Broen over Huns Å Nørre Sø – Maribo’s nordlige søområde.... Kramnitse og andre byer med z18. september 2017I dagspressen her i dag fredag den 25. august kan man høre at Lolland Byråd i aftes besluttede at støtte navneændringen af byer på Lolland – en navneændring der består i at de fremtidig skal staves med z i stedet for med s. Det er prisværdigt at vort byråd går ”all in” for at tilkendegive deres støtte til denne store og særdeles væsentlige sag her i Lolland Kommune. Småsager som placering af store landbaserede vindmøller – en beslutning der kan have endog store negative konsekvenser for de omkringboende bliver, helt naturligt, hastet igennem uden borgerinddragelse ( de er jo blot kværulanter der ikke forstår ”en dyt” ). Jo, det siddende byråd har skam de rette visioner for vor landsdel. Jeg bor på Nystedvej i nummer 32, Skelstrup By – men på byskiltet står Anderstrup – det må være en sag for byrådet at få dette rettet. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9 4930 Maribo.... Om 4930 Maribo17. september 2017Om 4930-maribo.dk Maribo Torv den 16. juni 2019. Midt i billedet er Qvades tidligere hovedkontor hvor Lolland Kommune efter en større renovering rykker ind. I den gule bygning til venstre for denne kommer butikken “Vin & Brød” med Ebbe Frahm som “bagmand” til at regere. Siden 4930-maribo.dk er tænk som en side hvor jeg “lægger” forskellige observationer om det der sker i og omkring Maribo som det primære. Noget i alles interesse ( efter min mening ), og noget der ( måske ) kun vedrører mig, men kan overføres som en risiko for andre personer og virksomheder her i Maribo. Det sidste først : En efterhånden gammel sag, men da jeg i 2005 blev snydt så vandet drev af en medarbejder i dengang Maribo Vandforsyning, nu Lolland Forsyning opsummerede jeg oplysningerne og gjorde dem tilgængelige via dette link. Du kan naturligvis sige at denne beskrivelse er som jeg ser den, ja, men læs selv og vurder – men, én af grundende for siden er også “at få luft” som det somme tider kræver. Siden som du kan læse ved at klikke på dette link er et eksempel på at vise omverdenen hvor smukt der er her i / ved vores lille by her i det Midtlollandske – selv under “ombygning” ved Klostersøen. Grunden til beskrivelser her på 4930-maribo.dk kan også være åbenlyse urimeligheder i behandlingen af beboere her i området af enten “det offentlige” eller af en virksomhed ( monopolvirksomhed, idet forholdet mellem private forbrugere og private virksomheder er et område jeg ikke tager stilling til, da vi selv driver virksomheder i form af autoværksted og loppemarked ). Et eksempel på dette ses ved at klikke på dette link. Indrømmet, indlægget er, som jeg også skriver, det rene plat men jeg blev virkelig provokeret at artiklen i Folketidende om manglende tømning af en affaldscontainer hos et ægtepar – en tømning der nu var blevet problematisk efter 25 år – vel at mærke uden at de ydre omstændigheder ved beboelsen havde ændret sig. “Fra en anden vinkel” er navnet på en afdeling hvor en sag ses fra en anden ( og unaturlig vinkel ). Ja, ryst bare på hovedet, men alle udtalelser fra selv “den værste galning” ( problemet er jo at hvem er det der skal vurdere udtrykket “galning” ? ) kan jo være baseret på fakta på én eller anden måde. Nå, men “spøjse ord” ( eller sammensætninger af samme ) opdaterer jeg på en side som ses ved at klikke på dette link. Med venlig hilsen Jørn Jørgensen ... Kontakt17. september 2017... Danmark – Løst og fast17. september 2017Ved Roskilde Fjord. Klik på nedenstående tekster ( links ) for at se en beskrivelse. Nordic Medicare & Nykøbing Sygehus – Laila Jørgensen’s oplevelser med dårlig gang og besøg på Nordic Medicare’s klinik på Maribo Sundhedscenter. De 4 færger – Rundt om Isefjorden – En beskrivelse af en tur rundt om Isefjorden og de 4 anvendte færger. Genbrugsplads med brugervenlige åbningstider Foto fra Torkilstrup Genbrugsplads, Kirke Saaby ved Roskilde fjord. ... Lolland17. september 2017Lolland-Menupunkt... Danmark17. september 2017Danmark... Lolland i øvrigt17. september 2017På denne side er link til forskellige… Erhvervsvilkår i Lolland Kommune Lolland Håndværker & Industriforening har den 31. oktober 2017 afholdt “Seminar om Erhvervsvilkår i Lolland Kommune” i Bangs Have Pavillonen. Store vindmøller på Lolland Lolland Kommune vil gå til kamp mod blinkende lygter på de store vindmøller i Kappel. Loppemarked på Lolland Større foreningsloppemarkeder samler ind til det kommende loppemarked – efterfølgende bliver ikke solgte effekter “kvast” og sendt til forbrænding. Er det denne situation du ønsker dine ting skal ende i eller .. ? REFA og den rumindelte genbrugsbeholder Bemærkninger til REFA’s nye tiltag – den ruminddelte genbrugsbholder der her i eftersommeren 2017 er udleveret til områdets husstande. Kramnitse og andre byer på Lolland der vil staves med Z – Tekst…. ... Lolland – Politik17. september 2017Lolland Politik... Maribo – Industriområde17. september 201712. juli 2017 – Valdemar Henriksens Vej i Maribo. Foto af Maribo By og industriområde i 1987 Fotos er optaget fra toppen af TDC’s mobilmast i forbindelse med opførelsen af samme. Udslip af Sodavandsekstrakt på en ejendom på Valdemar Henriksens Vej i Maribo I forbindelse med “Seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune” havde Jørn Jørgensen et indlæg om det et drive en “bette virksomhed” her i landsdelen. Børge Hansen ( Lolland Forsyning ) og troværdigheden der blev væk En fortælling om hvordan Maribo Kommunes Vandforsyning v/ Hr. Driftsleder Børge Hansen – nu Lolland Kommune / Lolland Vandforsyning – ødelægger privat ejendom og nægter at overholde skriftlig indgået aftale om reetablering – i dette tilfælde en forplads ved JAU2, Jørns Auto & PAVA Center.... Maribo – By17. september 2017Maribo Rådhus med Lollands Pigen i forgrunden. Maribo By Fars Dag i Bangs Have i Maribo Det er efterhånden blevet en tradition at Fars Dag festliggøres i Maribo ved et arrangement i Bangs Have skoven / ved Bangs Have Pavillonen. Her udstilles gamle biler, specielle biler, nye biler og vedligeholdelse til din bil. Øl og andre nydelsesmidler er også “på programmet” på Fars Dag i Bangs Have. Klostersøen og Hotel Søpark – Foto fra… Foto fra tur omkring Hotel Søpark og videre i Bangs Have. Klostersøen. Gravearbejde ved Maribo Domkirke. Projektet med anlæggelse af træbro / rampe ( eller hvad det kaldes ) nedenfor Maribo Domkirke kræver ( meget ) gravearbejde....
