Maribo Domkirde
Maribo Domkirke med belysning skænket af Lolland Håndværker & Industriforening i 2016.

Belysning på Maribo Domkirke og gravearbejde i området “foran” kirke.

Lolland Håndværker og Industriforening i fællesskab med Varelotteriet skænkede i vinteren 2016 et “lysanlæg” til menighedsrådet ved Maribo Domkirke så kirken atter kunne blive belyst i de mørke timer.

I forbindelse med denne gave skulle der udføres nogle elektriske forbindelser til brug for de 2 kraftige LED – spot der blev placeret i græsplænen – forbindelser der krævede gravearbejde i græsplænen foran kirketårnet.

Men gravearbejde, nej, fytte føj – så’en noget må ikke udføres i kirkens jord – nuvel, “dan haben wir anderen metoden”.

Det var derfor nødvendigt “at skyde” forbindelsen under grønsværen med specialudstyr, i stedet for at udføre konventionel nedgravning – en proces der sandsynligvis ikke har gjort opsætningen billigere – men hvad bliver der ikke gjort for at tilfredsstille “Guds tjenere”.

Nu er der gået halvandet år, og der er tilsyneladende kommet “nye boller på altervinen”. Som det kan ses på fotos nedenfor er hele området mellem Domkirken og søbredden gravet op, og der er lagt fliser / sten eller hvad de rækker af en anden sammensætning end jord kaldes af de ansvarlige.

Dette for i hvert fald vore lokalpolitikere så  uundværlige projekt støttes af Realdania, og koster derfor ikke Lolland Kommune noget særligt – måske kun lige i overkanten af “en håndfuld millioner” når “eget arbejde” af kommunale medarbejdere tælles med.

På websitet realdania.dk kan læses : “Sammen forandrer vi Danmark. Med vores filantropi fokuserer vi på at løse samfundets udfordringer i samarbejde med ildsjæle og lokale og nationale partnere”.

Indrømmet – jeg kendte ikke til den udfordring at lave en træbelagt og forhøjet sti langs Klostersøen. Min kone og jeg har været yderst tilfreds med at gå på den tidligere grussti langs vandet. Denne nye “rampe” skal i hvert fald blive “meget mere end rigtig god” for at kompensere for de uhjælpeligt skæve fortove praktisk talt overalt i byen – såvel i centrum som i den østlige bydel med områdets parcelhuse.

Hvis denne “rampe” langs Klostersøen ikke har andet formål, så giver den i hvert fald mulighed for “at gå planken ud”.

Læst ved tidligere lejlighed : Lolland Kommunes økonomi er i bedring – je’ kan så tilføje : “Hjælper projektet ved Klostersøen på dette ?

Nå ja – der er da “lagt valgflæsk” på Vestergades kørebane.

Til slut vil jeg tilføje : Broen over Huns Å er både særdeles brugbar og veldesignet – specielt set i forhold til den “gamle”.

Se fotos fra arbejdet nedenfor Maribo Domkirke. Hvis ikke “showet” automatisk skifter – klik da på de gule prikker for at se de øvrige fotos.