Borerig
“Borerig” der har været brugt til jordbundsundersøgelser i Maribo’s Industriområde.

Siden er oprettet 14. november 2017.

Erhvervsvilkår i Lolland Kommune.

Tirsdag den 31. oktober d.å. havde Lolland Industri & Håndværkerforening arrangeret et seminar om erhvervsvilkår i Lolland Kommune. Undertegnede Jørn Jørgensen ( også kaldet “brokkehovedet fra Maribo” ) havde et indlæg med titlen “Hvordan er det at drive virksomhed i Lolland Kommune ?”.

I seminaret indgik som ovenfor nævnt, mit indlæg om at drive en mindre virksomhed, først i Maribo Kommune, siden i Lolland Kommune. Indslaget var bygget på såvel negative som positive oplevelser i forholdet til kommunen. De negative oplevelser er ( desværre ) i overtal – omend jeg også har haft kontakt med positive medarbejdere i organisationen. Det spiller i den forbindelse ikke ind om jeg har fået “en irettesættelse” i min vurdering af om medarbejderen har optrådt negativt eller positivt ( hvem kan ikke tåle en henstilling når man blot føler fagligheden er i højsædet ).

Der var flere punkter i mit indlæg, og hovedformålet var at dokumentere at der er ( stor ) forskel på den kommunale behandling af små / mindre virksomheder og de store / større virksomheder her i kommunen. Jeg er ved at brække mig over at høre diverse skåltaler, hvor der tales om “så og så mange arbejdspladser efter så og så lang tid”. En “bette” virksomhed som min ( eller for den sags skyld min gode kollega på Hjulsporet, Jan’s Autoservice ), der har haft et mindre antal medarbejdere i mere end 35 år regnes populært sagt ikke for “det skidt der trædes på”, nej ordet “malkeko” er ikke malplaceret her, hvilket jeg også gav et eksempel på i form af en opkrævning for miljøtilsyn hos Jan med en stigning på 700% efter dette arbejde er outsourcet til MOE ( et ingeniørfirma med afdeling i Vordingborg og Kalvehave ).

Når der på denne måde tales om forskelsbehandling, er det bydende nødvendigt at give nogle eksempler i stedet for blot at “udbasunere” budskabet.

Et eksempel : I min miljøgodkendelse står at udendørs vask skal foregå på en plads der er skærmet på 3 sider med en minimumshøjde på 180 cm. Det gælder tilsyneladende ikke på adressen Victor Kolbyes Vej 5, hvor dieselos blandet med vandtåge gør ophold på vor sydlige del af parkeringsareal uudholdelig. Nej, vi arbejder ikke udendørs – men ved aflevering af biler efter endt reparation eller rustbeskyttelse, giver vi ofte kunden råd om vedligeholdelse – noget som udføres ved bilen.

Det er ( naturligvis ) ikke denne virksomhed jeg angriber, da jeg som noget helt naturligt ikke ved om de handler i strid med den lovgivninger der gælder på den pågældende adresse. Nej, det er forskellen i behandlingen fra Lolland Kommune jeg angriber .

Det samme forhold gør sig gældende i den sidste del af mit indlæg den pågældende dag. Her havde jeg valgt at dokumentere forskellen i miljølovgivningen ( eller håndhævelse af samme ) på min adresse og på en naboejendom der arbejder med metalbearbejdning ( nej, det er ikke Davidoff Maskinfabrik ).

På denne naboejendom var der i november 2015 et “mindre” udslip på 3.000 ltr.  “sodavandsekstrakt”. Som nærmeste naboer forventede Mads Davidoff og jeg at få en information omkring dette udslip af Lolland Kommune’s miljøafdeling – men nej. Efter ca. et halvt år var vi nødt til selv at henvende os for yderligere information – en information der beklageligvis ( beklageligvis for os ) bestod i “vi vurderer”, modstridende oplysninger omkring strømningsforhold i jord / sandlagene under os oma..

Denne del af indlægget er blevet genfortalt til “The Managing Director” for denne virksomhed, og første skridt fra dennes side var en opringning til mig hvor jeg blev kaldt “et svin” – nej, det er ikke helt korrekt, men mit indlæg blev kaldt “et svinsk indlæg” ( det er vel også kun et svin der kan lave noget svinsk – men det er OK – jeg bor trods alt på et “neingeladen muh-muh ( ordet brugt af Kai Løvring i Nykøbing F. Revyen 1992 )).

Ja, beskyldninger er der nok af – f.eks. at der “sidder Tectyl på vore vinduer”. Ja så – Tectyl er et registreret varemærke for et rustbeskyttelsesprodukt, hvor de nærmeste centre ligger i Rødby Havn og Nykøbing F ( indrømmet – det må være en meget retningsbestemt vind der har ført denne væske til mine naboer ).

Et godt angreb er det bedste forsvar – noget som vi vel alle har forsøgt i folkeskolen. Man kan ligefrem høre det : “Du er dum” hvorefter modparten svarer “Det er du også”.

En kold efterårsdag da jeg gik i 5. klasse ( det var også den senest kendte dag hvor jeg har kedet mig ) fandt jeg ud af at dette “trick” ikke virkede – nej, der må seriøsitet og dokumentation til – “ellers går den ikke hver gang”.

Det var også dette princip jeg brugte den 31. oktober 2017 i Bangs Have Pavillonen. Jeg har også i kopier af mails set ord som “angreb på vor virksomhed”. Dette må stå for “The Managing Director’s” egen regning ( og risiko ). Der er ingen grund til at “angribe” virksomheden – det har “andre” gjort, og det er alene det materiale jeg byggede mit indlæg på….

….et indlæg hvor temaet var at vise forskellen på sagsbehandlingen i Lolland Kommune.

I den omtalte telefonsamtale med “The Managing Director” kunne denne hurtigt opremse mere end en håndfuld virksomheder hvor miljølovgivningen ikke blev korrekt håndhævet af Lolland Kommune. Ja, hvor har han dog ret – det var netop dette forhold jeg ønskede at gøre såvel forsamlingen som Lolland Kommune’s udsendte opmærksom på med egne oplevelser.

Efter “showet” blev jeg klappet på skulderen og det blev kaldt “et godt indlæg” – synd der ikke var blot én af de tilstedeværende der sagde at jeg var gået for langt ( eller kaldt mig et svin ) – så havde der været grundlag for en debat – men nej…

…alting er som det plejer, og vi kommer ikke “ud af pletten”.

Bedøm selv om jeg er gået for langt i indlægget ved at klikke på linket nedenfor ( det er “kun” den del der vedrører ovenstående der er tilgængelig – ligeså er der fjernet foto som jeg kun havde rettighed til at vise én gang i forbindelse med denne aften ).

Læs den den sidste del af det omtalte indlæg ved at klikke på denne tekst.

I 70’erne kunne tv – seere hver lørdag aften følge med i SOAP” ( eller på dansk “SKUM” ), hvor der ved afslutningen blev udtalt “Er De forvirret ? Følg med i næste afsnit af SOAP”.

I Maribo kan man følge med i den lokale “SOAP” ( er De forvirret ? – ja, je’ er  – men det er fa…. underholdende ).

Med venlig hilsen

Jørn Jørgensen, AICO ( “undersættelse” af “altmuligmand” )