Miljø og klima
Vindmøller,roer og solceller i Guldborgsund Kommune
Et foto fra Toreby der viser forskelligeheden i “hvad der dyrkes”. Fra området ved betonværket kan ses såvel en roemark, et par vindmøller og en del af den solcellepark der ligger ud til hovedvejen i Øster Toreby. Klik på foto for at se en større udgave.

Energiparker i Guldborgsund

Jeg er ikke bosiddende i Guldborgsund Kommune, men i Lolland Kommune, ligesom jeg på ingen måde er modstander af hverken vindmøller eller andre former for vedvarende energi. Dette afholder mig dog ikke fra at have en generel mening om “energiparker”, ligesom jeg har stor forståelse for de kommende naboers meninger om opsætning af et fejlplaceret elværk, der ingen reel betydning har for “en grønnere verden”.

I Kina er der projekteret kraftværker med massevis af GigaWatt baseret på kul, ligesom der både i USA og Kina produceres på livet løs på netop kul. At opsætte et par håndfulde vindmøller i kombination med en stribe solceller har ingen som helst betydning for et bedre klima på vores skønne jord, men må mest kaldes et spil for galleriet, hvor formålet er at fortælle : “Åh, vi er så grønne”. Dette udsagn er også korrekt, idet modenhed jo vises med den røde farve.

Hvis godsejeren og frue er så grønne i deres indstilling til alt her på jord som der fremføres, burde de fremadrettet dyrke deres jorder i stedet for at bygge energiparker. Der er trods alt større mangel på mad, end der er mangel på energi på vor klode, ligesom det strider mod min opfattelse at klistre noget af Danmarks ( og måske verdens ) bedste landbrugsjord til med solceller. Jeg indrømmer at indtjeningen i landbruget ( som i alle andre brancher ) er under pres, men vi må alle tilpasse den nye virkelighed og udvikle virksomhederne ved innovation, hvad enten det er i landbruget eller andre brancher ( har selv et smule jord tilbage ved mit barndomshjem ).

Fra vores privatadresse har vi udsigt til en vindmølleklynge, og hvorvidt disse ødelægger landskabet har jeg svært ved at vurdere, ligesom de ej afgiver en støj der kan kaldes generende. Jeg synes faktisk de afgiver “et roligt billede”, men det hjælper jo også at én af vore gode venner ejer en mølle i klyngen.

Disse møller har også “kun” en navhøjde på ca. 43 meter og må, efter min mening, være det maksimale der kan accepteres på land i umiddelbar nærhed af private beboelser. Min betænkelighed opstår hvis disse møller på et tidspunkt udskiftes med nogle med en totalhøjde på 150 meter eller mere. Tænk på at ved fuldlast producerer generatoren på f.eks. en 8MW mølle mere end hvad der svarer til effekten af 75 stk. motorer fra en mellemklassebil. Generatoren drives, for de fleste møllers vedkommende, af en gearkasse. Uden at være specialist i akustik, har jeg en velbegrundet tro på at rystelser / lavfrekvent støj forplantes gennem jorden i et større område til skade for personers ophold, specielt i vinterhalvåret hvor jorden indeholder mere vand.

I den seneste tid er der fremkommet tale om “energiøer”, altså øer der frembringes kunstigt til brug for placering af vindmøller. Dette må være den helt rette løsning, da denne placering af energiparker kombinerer en afstand til beboelser og hvor servicearbejde må kunne klares uden et specialskib.

En debattør, der fremhævede at hans viden var baseret på mere end 10 års erfaring i vindbranchen, kom med en sidebemærkning om “der er også gang i projekter med lagring af strøm”. Ja, det er der – og det har der været i mere end 100 år, da konstruktionen med at omdanne vindmøllestrøm til brint stammer fra tiden før år 1900 ( 1891 – iflg. plancher i det nu hedengangne H2-Lolland i Vestenskov ). Man kan undres over at der ikke samtidig med opsætning af massevis af megawatt elproduktion i form af vindmøller og solceller er stillet krav om denne lagring – hvad enten den kunne bestå af omdannelse til brint, opvarmning af sten, løfte vand op i højden eller…. Hvordan er “fløjtende ligegyldigt” – bare der kom skub i denne del.

Svaret på hvorfor der ikke er sket noget revolutionært mht. energilagring skyldes vel nok “at det går meget godt alligevel”, når der nu tidligere har været tilskud fra staten, eller nærmere fra os energiforbrugere.

Jeg glæder mig over at min egen branche ( auto ) ikke har siddet lige så meget på hænderne som vindmøllebranchen i forbindelse med lagringsteknologi. Det ville i givet fald betyde at en Ford A her i 2020 var introduceret i rød.

Op gennem 1990’erne er der postet den ene milliard efter den anden ud i tilskud til vindmøller. Hvor havde det været lækkert hvis der samtidig var udviklet en brugbar teknik til lagring af energi / udjævning af vort elforbrug. Der har været nogle enkelte forsøg, men det er mest blevet ved tanken.

Her på Lolland Falster er vore politikere rigtig stolte af at vi har overproduktion af strøm i forhold til vort forbrug. Jubiiiii – det er som at bygge en hurtig bil uden brændstoftank.

Når el-nettet inklusiv energilagring er optimeret til produktion af strøm fra kilder med svingende kapaciteter, kan der gives los for opsætning vindmøller, solceller i kombination med nye tiltag med vedvarende energi på de førnævnte energiøer. I øjeblikket reguleres energimængden ved enten stop af energianlæg med en ekstra udgift til følge, eller energiproduktion baseret på andre kilder end vedvarende. Efter min mening er det en endog meget kortsigtet løsning, der burde være udsluset for længst.

Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9, Maribo.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *