LollandMiljø og klima

Vindmølleskrot eller Plant en vindmølle

Hvordan planter man så’en fyr ? – Det er vist kun en talemåde….eller….

Vindmølleskrot. “250 tons vindmøllerester gravet ned i et depot i REFA’s fælleskommunale miljøcenter i Gerringe” stod der at læse i FOLKETIDENDE tirsdag den 20. oktober. Min første tanke var : “Kan så’en nogle fyre virkelig spire ?” Ja, den grønne omstillings frontløbere har virkelig “set lyset”.

Nå, jeg finder ud af at der er tale om skrot i form af udtjente møllevinger, og REFA’s kommunikationskonsulent Kenneth Prehn udtaler “at de skal være et sted, og vi kan jo ikke lægge dem langs motorvejen”.

Med det samme tænker jeg : “Hvorfor ikke ?”

Store strækninger af vor lokale motorvej mangler autoværn i højre side, og hvad er mere nærliggende end at benytte dette overskudsmateriale til noget fornuftigt. På grund af vingernes aerodynamiske form kan placeringen ( drejningen ) bestemme om billisterne ved påkørsel skal forblive på motorvejen, eller om de skal få sig en “lufttur” direkte ud i botanikken ( i Lolland Kommune : I den mangfoldige biodiversitet ).

Jeg forstår ikke hvorfor en innovativ virksomhed som REFA alene tænker på at grave tidens fejltagelser ned i den Lollandske muld.

Hvem skal fjerne / destruere vindmølleskrot ?

Hvem skal så have skylden for denne samling skrot ? I artiklen nævnes vindmølleindustrien, men er det nu også denne pilen peger mod ?

Op gennem 60’erne hørtes mange røster omkring den fremtidige energifremstilling, og følgende slagsang “fik vinger” :

Hvad skal væk ? Barsebäck.
Hvad skal ind ? Sol og ( T ) vind.

Nu er Barsebäck værkets sidste reaktor lukket i 2005, vi har fået såvel solceller som vindmøller / vindkraft, så denne generations ønsker er opfyldt. Når man får sine ønsker opfyldt, giver man “en lille en” – i dette tilfælde en mindre oprydning efter sine “gaver”.

Derfor : Hvad er mere nærliggende end at bede de personer / organisationer som ønskede “sol og vind” om at sørge for oprydning eller…

Det er ikke samfundets skyld – og det er heller ikke samfundet der skal rydde op.

Når der tales atomkraft ledes snakken straks hen på affaldsproblemet, og det afstedkommer at der tages afstand fra denne energiform. Andersledes ser det ud når talen kommer på “grøn energi” – her taler ingen om affaldsproblemer – kun om CO2 fri energi.

1 kg Uran 235 har en effekt ved spaltning der svarer til energien i 2,4 mio. kg brændstof baseret på kulbrinter. Uden at vide hvad “spildproduktet” nøjagtig vejer, har jeg en forventning om at det er begrænset. Problemet her er strålingsfaren der aldrig forsvinder, men halveres efter et par tusinde år. Vinger fra vindmøller har derimod ingen halveringstid.

Leverer en vindmølle ( og for den sags skyld også en solcelle ) CO2 fri energi ? Ja, fra igangsætning til det første driftstop. Hvad der ligger forud ( altså produktion og opsætning ) “og bagud” ( service gennem driftperioden og den efterfølgende skrotning ) får ikke megen opmærksomhed. Hvorfor ikke ?

Skrot op.

Med venlig hilsen
Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9
4930  Maribo.

 

250 tons vindmølleskrot deponeret på Lolland.

Vindmøllens “årsrapport”.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.