Maribo By

Nytårsaften 2017 / 2018 i Maribo.

Nytår 2017 / 2018
“Krydset” Nørregade / Vestergade nytårs morgen 2018.

Nytåret, og specielt nytårsaften, skal være en festdag / festaften – nytåret 2017 / 2018 var ingen undtagelse.

Fyrværkeri i større eller mindre mængede hører sig til – uanset om man er tilhænger af dette eller ej. Jeg er ikke tilhænger af fyrværkeri pga. af reaktionen fra dyrene i såvel naturen, som fra vore husdyr – men et nytår uden fyrværkeri – nej, det vil falde unaturligt.

Jeg havde ved årsskiftet 1999 / 2000 forventet at maksimum for “affyring” var nået – men nej. Siden årtusindskiftet er det i vores område kun blevet “værre” ( eller hvordan en større mængde affyret krudt kan defineres ).

Ved det seneste årsskifte var der også kraftig “affyring” i området ved Maribo’s østlige bydel – men koncentrationen var fra kl. ca. 23.30 til kl. 00.30. Det var “voldsomt” i dette tidsrum, men stoppede hurtigt herefter – fint – en god måde at fejre nytåret på i stedet for en “langstrakt småaffyring”…

…men efterladenskaberne ?

Fotoet til højre for denne tekst viser affald i “krydset” Nørregade / Vestergade i Maribo nytårsdag ved middagstide. Om aftenen var dette ikke fjernet – det er ikke OK. Det mindste der kan forventes må være at dette “skrald” fjernes senest tidligt den efterfølgende morgen.

Af brandmæssige årsager er det forventeligt at det ikke lægges i affaldsposer / -containere straks efter brug – men der må være en løsning, så andre trafikanter ikke skal gå / køre i dette.

Grunden til at lade det ligge, kan selvfølgelig også være at vedkommende tænker at regnen opløser materialet så papirmassen ( inklusiv resterende tungmetaller ) er klar til genbrug straks i det nye år.

Ja, det er let for mig som ikke bruger nytårsfyrværkeri at sige – men det forventes at vi alle fjerner vort affald – også mig.

Godt nytår.