Anderstrup
Byen hedder Anderstrup, men grundene ved skiltet ligger i Skelstrup By. Det er ikke til at se det hvis man ikke lige ved det.

Kramnitze med z

Efter længere tids forhandlinger fik byen Kramnitze “sit z”, så bynavnet kunne staves “rittig”. Tillykke med det.

Hvad med andre byskilte her i Lolland Kommune ? Jeg tænker ikke alene på stavemåden. Jeg tænker på om disse byskilte “markedsfører” den rigtige by.

En tur hjem fra et besøg på Sydsjælland hvor min kone, Laila, fører vor Golf ( et VW produkt ), gør jeg en “uhyggelig iagttagelse”. Vor adresse Nystedvej 32 er jo nem at finde. Drej af motorvejen på afkørsel 47. Til venstre 2500 meter. Derefter til venstre igen og yderligere 300 meter.

Ved det sidste sving vågner jeg op og ser til “min rædsel” at der står “Anderstrup” på byskiltet. Godt nok delvist dækket af “lidt vildt med vilje” fra Østre Landevej 106. Men “Anderstrup” står der.

Jeg spørger Laila om hun er på vildspor. Det påstår hun at vi ikke er. Selv om vi kører uden tilsluttet “gede – pisser” ( GPS ).

Ja, hjem kom vi, men et opslag i offentlige registre viser at vor adresse har matrikel nummer 11 d Skelstrup By. På byskiltet står altså stadig “Anderstrup”.

Men Kramnitze fik deres “z”.

Med venlig hilsen

Jørn Jørgensen
Nystedvej 32 / Victor Kolbyes Vej 9
4930  Maribo.